Nogle af vores venner skal holde nytår i Berlin, og vi har været pænt misundelige, når de har udbredt sig om hvordan de skal spise på fed restaurant, og deltage i udendørs kæmpefest, med fyrværkeri og live musik.
Ikke at vores egne nytårsaftener ikke er hyggelige – det er de altså – men mærkede lige et snert af noget rejselængsel alligevel.
Men så kom vi i tanke om den ene gang, hvor vi faktisk holdt nytår i en storby sammen: nytåret 98/99.
Vi skulle egentlig have været i Ipswich og holde nytår med en af mine veninder, men da vi ankom til London, gik det op for os at togbilletterne til Ipswich ville koste en formue – og det havde vi ikke – så vi meldte pænt afbud alligevel, og besluttede os for at det da kunne være romantisk og superhyggeligt bare at være os to i London.
Dagen efter gik vi på jagt efter et sted at feste – men alle nytårsarrangementer var enten udsolgte, eller dyre.
Endelig fandt vi en bar, hvor de reklamerede med “mad, musik og dans” til kun 12 pund pr næse. Det købte vi.
Iført smart nytårskluns og varmt overtøj, ankom vi forventningsfuldt til baren. Der var proppet med mennesker, og man måtte nærmest mase sig ind, hvor vi fandt et hjørne at stå og balancere, med øl, og vores bylter af overtøj.
Vi faldt i snak med nogle australiere, der glædede sig lige så meget til maden kom på bordet som vi gjorde. Vi var ret sultne, havde som ægte fattige studerende sparet appetit op til den lovede buffet.
Kl 21 åbnedes døren til køkkenet, og en pige kom ud – med et fad pindemadder, som hun gik en runde med. En af de store australiere prøvede at snuppe to, men fik et dask over fingrene. Der skulle jo være til alle…
“Buffeten” var ca 3-4 pindemadder pr mand, jævnt fordelt ud over de næste par timer.
Vi blev alt for fulde i stedet.
Og dinglede tilbage på hotellet før midnat, hvor vi faldt i søvn og vågnede kl 1, og jeg insisterede på, at så var klokken nok 0 i Danmark og vi måtte hellere ringe hjem og sige godt nytår – jeg tog fejl:den var 02, og vores opkald virkede malplaceret…
Så ikke så meget glamour over vores storbyfest det år – men det var nu hyggeligt alligevel, og vi fik grinet en del af hvor kikset det egentlig havde været.
Nå – jeg ville have rundet det her indlæg elegant af, men har været hele dagen om at få det skrevet, så det er nok for ambitiøst… Vi har huset fuld af overnattende gæster, og jeg får ikke rigtigt blogtid.
Et hurtigt indlæg om vores første nytår som forældre, der ellers skulle have afsluttet dette indlæg, må i derfor have til gode til en anden gang…
Jeg var også i Berlin i år, og det var skønt og alt det der, men savnede sgu ret meget dk. Ved ikke hvad det var, men nok bare noget med at være tryghedsnarkoman 😉
Næste år DK!!!
Hvor ærgeligt, Julie. Men var fyrværkeri ikke ret overvældende der? Det sagde
Mine venner
Ohhhh yes!! De giver den gaz the Denmark style!! Var dog mest indenfor 😉
Pingback: Om kiksede nytårsfester | Superheltemors bekendelser