Kom til at vove mig i nærheden af et indkøbscenter i dag, for at købe ind. Dårlig ide’: der var en milliard mennesker der skulle bytte julegaver i dag.
Mens jeg løb spidsrod mellem febrilske gavebyttere, frydede jeg mig over ikke selv at behøve bytte noget.
Fik en kjole af Ninjaman, noget creme af svigerfamilien og hjemmelavede gaver, som dette kunstværk, for resten.
Fine ting, og ingen byttere.
Kom til at tænke over om jeg nogensinde havde fået noget rigtigt
kikset.
Ninjaman er ret god til at købe gaver, men jeg havde engang en kæreste der altid gjorde et stort nummer ud af de gaver han købte – og så var de altid ramt lige ved siden af, og det var svært at bede om bonen, når han nu var så stolt…. Fik engang en flot smykkebutiksagtig æske af ham, og håbede inderligt at det var nogle øreringe – men det var en zippo-lighter med mit navn indgraveret med gotiske bogstaver. Ekstremt tacky – og så var jeg endda lige stoppet med at ryge…
Næsten lige så skuffet blev jeg den jul hvor jeg var 8, hvor min farmor sendte spændende pakke fra frankrig – indeholdende et indrammet billede af Jesus og en stor dunk parfume, der hørmede af gamle damer og offentlige toiletter. (Min søster hældte den ud i mine forældres seng, så de fik glæde af duften længe efter… )
Nå, hvad med jer derude – hvad er de mest kiksede gaver I har oplevet at få?
Eb bekendt af mig blev ikke ligefrem glad da han pakkede en dameparfume op:)
Haha nej det er ikke så flatterende!
Da jeg var 17 var jeg så heldig, at jeg fik et par brune gamacher med store blomster på af min mormor. Jeg var selv ret meget i grunge-mode, så det var ikke ligefrem min stil… Mens jeg prøvede at smile diplomatisk til mormor grinede min søster HØJT og skrålede: Vi vil se dem på, vi vil se dem på…. Åh, familie…
Godt ramt, mormor! Min mormor sendte mig trompet-gamacher til min 18 års fødselsdag, da jeg var i Australien. De var også ret pinlige…
Mini forældre gav mig for nogle år tilbage et armbånd med charms, hvor der stod trine <3, Det er meget grimt i sig selv synes jeg. Især når charmsne er pink og sølvfarvede, og armbåndet er laksefarvet læder….
Da jeg var tiår fik jeg en kæmpe tung kasse af noget familie. Var vældig spændt. Det var 24 ens øl glas som min 6½år ældre søster skulle have haft! Hun fik min gave som var 24 dessert tallerkener! Ved faktisk ikke hvad var værst….:)
Min halvsøster, som er noget ældre end mig, har altid været ret dårlig til at købe gaver til mig. Førhen købte hun altid tøj, og det var bare ALDRIG min stil… Langt fra faktisk!
Da jeg så et år får en kjole som jeg er vild med var glæden stor… Jeg var simpelthen så glad for at hun endelig havde fundet noget der lige var mig.
Glæden forsvandt imidlertid hurtigt da min mor pakker sin gave op, som er præcis den samme kjole bare i en anden størrelse…
Hvad fanden tænkte hun på???
Hun er heldigvis gået fra at købe tøj til mig, så nu går det aldrig så galt længere 🙂
Mor og voksen datter i ens tøj er da ellers så søøøøødt?
Uha, der kunne jeg komme med mange goe’… I min sorte periode, hvor nærmest alt mit tøj var sort, fik jeg af min svigermor et sommersæt med shorts og top i stribet gult og hvidt…!!! Fuck, det var hæsligt, men hun mente at jeg trængte til at prøve noget nyt….
Igår fik jeg så tilgengæld verdens bedste og mest længeventede efterjulegave, da min mand og jeg efter 5½ på venteliste blev forældre til en lille colombiansk dreng på 1½ år…. Se det er jo en gave man kan bruge til noget ;o)
Tillykke Kristine, hvor er det bare fantastisk og stort!
Ja… Jeg fik så en kædesav af svigerne i år… Godt så! Det er da også lige enhver kvindes største drøm – jeg har aldrig fældet et træ og kommer aldrig til det, men nu kan en anden da gøre det for mig! Nå ja, så fik jeg også (for at opveje det maskuline??) to pakker råhvide damaskservietter! De røde jeg fik for 7 år siden ligger endnu ubrugte….
Spot on, svigermor!
Kædesav+damaskservietter= skizofren gave…
Jeg har virkelig mange “gode” eksempler i denne kategori, da min mormor er usandsynlig dårlig til at finde gaver. Ja, i år fik jeg slet ingen, men det er nok egetnlig bedre end skuffelsen over mærkelige gaver, der ikke kan byttes, fordi de er vundet i banko eller købt for 5 år siden i Taxfree på Cran Canaria..
Men den kære mormor overgik sig selv, da jeg fyldte 18 – gaven var en hjemmelavet syæske med saks og tråd og nåle. Til verdens mindst kreative menneske, der på dette tidspunkt ikke havde rørt en symaskine siden 3. klasse i håndarbejdstimerne. Jeg forstod det bare ikke.
En Barbie dukke, som kunne bøje benene er den absolut mest kiksede gave jeg har fået.
Det år var jeg lige fyldt 14 år og lege absolut IKKE med dukker mere, jeg husker stadig skuffelse over den der børne-ting, som min 2½ yngre søster iøvrigt arvede efter mig – sådan cirka 10 minutter senere.
Hun blev så lykkelig.
En bog om hvad man gør, hvis der er problemer i ens forhold, 4 måneder efter jeg var blev gift (er stadigvæk gift her 7½ år efter:-))
En par skidedyre svømmebriller (Jeg hader af svømme)
En bluse min mor begyndte at strikke til sig selv, da jeg var barn, som jeg blev lovet, da jeg var 15, fik den endelig i gave, da jeg blev 32 sammen med et buskort…
Wow Rikke – jeg er imponeret!
Min mormor gav mig et år en lilla-plastik-glimmer-skattekiste fyldt til randen med små lilla og glitrende spænder og tykke stof hårelastikker.. Må nok indrømme jeg var blevet mere begejstret for denne gave da jeg var i prinsessealderen som seks årig – den periode var ligesom helt og aldeles slut da jeg blev 19..
Derudover fik jeg for to år siden en stor, blød pakke fra mine svigerforældre (underligt, når det eneste jeg havde ønsket mig fra dem var et krøllejern jeg VIDSTE var inden for budgettet). Min kæreste og jeg holdte ikke jul sammen, sa jeg sad sammen med min side af familien, der alle ventede spændt på at se, hvad pakken kunne indeholde. Og jeg åbner pakken, og den indeholder: en trøje. En hæslig rød trøje med bedstemorstrik på maven (jep, grantræer, snefnug og hele molevitten)..
Må nok indrømme at jeg blev mega skuffet – men der var dog håb. Måske havde jeg fået den forkerte gave? Jeg ventede tålmodigt på, at der skulle komme en sms om, at jeg havde fået den forkerte pakke.. Klokken blev 20, 21, 22, 23 og stadig ingen besked.. Min håb begyndte at smuldre, og i stedet fik jeg en voksende bekymring for, hvordan jeg skulle bede om en kvittering så jeg kunne bytte gaven – ikke fedt det første år ens svigerforældre køber en en gave skulle jeg hilse og sige.. Og kunne ikke en gang bytte den diskeret, for der var intet byttemærke eller en mærkat der kunne afsløre, hvor den var købt..
Jeg blev mere og mere deprimeret, og først d. 26/12 skulle jeg til julefrokost hos min kærestes familie.. Her fik jeg fremstammet tak for gaven.. Min svigermor spurgte om jeg kunne brug den, og jeg svarede lidt undvigende.. På en eller anden måde kommer min svigermor pludselig i tanke om noget, og går ovenpå. Lidt efter står hun med en pakke til mig – en hård, firkantet pakke.. Turde man håbe? Jeg åbner pakken og ser det fineste krøllejern 😀
Det viste sig, at den gave jeg åbnede juleaften var min kærestes mormors fødselsdagsgave, men da hun først havde fødselsdag efter jul var der selvfølgelig ingen, der havde opdaget fejlen juleaften.. Pyh, jeg var lettet!
Årh Maiken – heldigt!
I kategorien “mest ubrugelige gave” vinder min far i år. Manden gav mig en indedørs stueantenne – jeg bor i stueetagen dybt inde i Vesterbros hjerte hvor ikke engang solen rammer stuen, hvordan i al verden skulle et luftbåret TV signal dog så kunne komme derned?
Kiksede gaver var der heldigvis heller ingen af til mig i år, men jeg har engang da jeg var i et længere varende forhold fået en bog om at ændre sin udstråling så man ikke forbliver single og en hjemmestrikket lyslilla tube top af de daværende svigerforældre.
Vi fik store slikposer (med masser af chokolade i) til begge vores drenge af en af vores venner.
Han havde lige måneden før fået at vide, at den store dreng på 3 ikke kunne lide chokolade og at han kun spiser MEGET lidt slik… Utrolig nok gider vores knægt næsten ikke spise slik! Jeg tør faktisk godt lægge en kæmpepose vingummibamser foran ham og forlade rummet i meget lang tid… Så vil han måske have taget 2 stykker, når jeg kommer retur….
Og vores knægt på kun 9 måneder har helt ærligt ikke godt af at få slik endnu…
Så den var lidt kikset – men vi hjalp da gerne med at spise det for dem…hihi….
Nåja, så fik jeg en pakke tøjklemmer, fordi Bedstemor ikke kunne finde dem hjemme hos os en gang, hvor hun var på besøg. Jeg fortalte hende dengang, at vi havde nogle og at vi ikke manglede og at vi faktisk slet ikke brugte dem som vi havde…
Nu gav hun mig så en pakke… og sagde, at så kunne hun bruge dem, når hun kom forbi… og så kunne hun ko finde dem…
Men nu er de lagt samme sted som de andre – for hvorfor skal jeg finde et nyt sted, når de ligger fint der… Så hun kan sikkert heller ikke finde dem og de vil stadig ikke blive brugt… Total kikset og jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, da jeg helt klart havde sagt til hende, at jeg ikke manglede eller ønskede mig flere tøjklemmer…
Svært at finde en grimasse, som kan passe, når hun endda godt vidste at jeg absolut ikke ønskede mig det….
Faktisk synes jeg, at det var superpinligt! Svært at sige glad tak, når man bare synes at det er ekstra rod til hjemmet, som man allerede har frabedt sig!
Hov… troede at det bare skulle være de kiksede fra i år…
Heldigt, at jeg ikke kan huske de kiksede gaver fra de tidligere år lige nu – I år har åbenbart slået alle rekorder eller også er jeg bare totalt glemsom (hvilket også er sandt)… Men mand påstår at jeg ikke tilgiver, jeg glemmer bare… Hvilket ret ofte er sandt…haha….
Det værste er “fællesgaver” som kun den ene ønsker sig.
En ny kaffemaskine for eksempel, når man nu har valgt sin kaffemaskine ud fra nøje udvalgte kriterier…
Oh yeah – dem har jeg også prøvet…
Jeg fik en flaske soya-kulør af svigermor, pænt pakket ind….hendes begrundelse; hun kunne ikke finde den vi havde sidst hun var på besøg.
(Okay, havde så fået en dejlig stor hjørnesofa i jule/fødselsdagsgave, men det var da månedsvis siden!;-)
Har en noget sammenbragt familie, og udvekslede gaver med en sammenbragt faster en overgang. Jeg var stadig studerende og havde ikke vildt mange penge, men havde da fundet noget fornuftigt til hende (syntes jeg selv). Juleaften (hvor førnævnte pap-faster ikke var der) fik jeg en blød pakke med en meget fin vest i uægte læder. I ved, den slags som meget tydeligt er plastik og så var den i pap-fasters størrelse (og nej, hun har ikke samme størrelse som mig…) Ville have været helt perfekt hvis jeg tog 20 kg på og satsede på en karriere som stripper eller luder.
For nogle år siden havde jeg kun ET ønske fra min mand: et pulsur. Jeg gik og glædede mig, for når jeg kun ønskede mig én ting, hvordan kunne jeg så få andet?
Stor var glæden da jeg fik overrakt en smukt indpakket gave der perfekt passede i størrelsen til at kunne indeholde et pulsur. Glad og spændt pakkede jeg op – og underkæben faldt ned. Gaven indeholdt en rædsel i keramik, der forestillede… en røv???
“Jamen, han troede jo ikke rigtig vi var “på gave” og bla, bla bla, og det var en ting han havde fået af sin chef i julegave”. Så han gav en gave videre han ikke selv kunne lide… Og det kunne jeg så heller ikke.
Hvem fanden vil have en keramik-røv til at stå på en hylde i stuen? Det viste sig faktisk at den forestillede et hjerte, med arterier og hvad det ellers hedder alt sammen stikkende ud. Fra en vist nok ret dyr serie hvor man også kan få lunger og nyrer i keramik. Det eneste jeg kunne se var at den forestillede en røv.
Året efter havde jeg pyntet den fint med decoupage og gav den tilbage til ham igen. Nu er den gået på omgang i familien i et par år, nypyntet hver gang. Og alle venter spændt juleaften på hvem der mon får “røven”. Så det er endt med at være en sjov happening 🙂 Og et pulsur – det fik jeg aldrig.
Åha, i år har jeg nok fået den mest kiksede gave til dato. Af min faster fik jeg en slags kunst, en skulptur af en art af noget bronzelignende metal. Min faster var vældig begejstret og sagde, at hun havde tænkt, at den da lige var mig, da hun så den. Begyndte vældigt at fortælle om alle de ting, hun kunne se i flade mønster, noget med en gave, to bjørne der kysser, et hjerte og andre ting. Jeg synes mest af alt, at det ligner en moderkage. Men hvis jeg ikke var vild med den, kunne jeg bare finde noget andet – hos den lokale smed i Vestjylland!
Min mor gav mig i år en charm, som hun mente var liiige mig. Indrømmet, jeg har en ting for skulls (dog helst som print på Alexander McQueen-tørklæder) og jeg er også ret glad for pink – men et skinnende sølvkranie med skrigpink horn ved jeg ærligt talt ikke, hvordan jeg skal få ind i min smykkesamling.
Jeg forsøgte mig med at sætte det i en kæde i onsdags, med det resultat, at hornene rev tråde ud tre steder i min sweater. Nej, vi kommer ikke til at blive gode venner!
Da jeg var omkring de 20 og på på at begynde på Uni fik jeg en Vi Unge kalender (med bonusinfo om stjernerne, lister over sødeste drenge i klassen etc)
I mange mange år har min søde mormor givet alle hendes børnebørn+påhæng (aldersspændet er mellem 10 og 38 år) en halvtredser og en pakke Kinderæg. Og 1. december får en chokoladejulekalender, hvor hun særligt udvælger motivet på kalenderen til hver enkelt. Det er virkelig sødt af hende, men vi er måske lige lidt for gamle.
Jeg har en svigermor, der hvad angår gaver både har den fantastiske evne at finde noget, som man bliver vildt glædeligt overrasket over, og hvor man kan tænke “hvordan vidste hun, at jeg lige stod og ønskede mig sådan én ?” – og på den anden side, også kan ramme så galt at man står og tænker HVAD ?, er det til mig ?????? – som fx sidste år til jul, hvor jeg fik en varmeblæser fra Aldi. Vi har nu boet i 12 år i eget hus, som blev gennemrenoveret for et par år siden, så en varmeblæser stod jeg også lige og manglede ;-). Eller da hun året før gav os en fællesgave; en dug til vores dejlige spisebord. Pæn dug iøvrigt, men den var bare for smal, hvilket var lidt mærkeligt, da hun selv havde haft det samme spisebord stående i sin egen spisestuen, inden vi “arvede” det fra hende. For nogle år siden gav hun også mine børn på da 12 og 14 år “Vinterbyøster”-julekalenderen på dvd. Nej, hvor vi grinede i skægget, da “ungerne” stod og sagde “Taak, farmor ” – og havde så svært ved at finde en grimasse der kunne passe. I år har hun dog ramt spot on med gaver, og vi har alle fået gavekort til H&M – herligt og jeg glæder mig til forårskollektionen kommer i butikken. Godt nytår og tak for en skøn blog.
Da jeg var ..hmmm…17 eller 18? fik jeg et bjerg af ovnfaste fade i forskellige størrelser pakket ind hver for sig. Og en plaid. Det var en smule skuffende, selvom tanken da var meget god, når jeg nu var på vej ud af reden. Men alligevel.
I forlængelse af tråden her bliver du simpelthen nødt til at se denne side: http://whydidyoubuymethat.com/ – folk sender billeder og beskrivelser ind af fuldstændig uforståelige gaver… Det er fantastisk, at der findes så mange grimme, mærkelige og ubrugelige ting i verden.