Om rod og rodede indlæg

Havde en stresset formiddag, hvor jeg pakkede tøj og gaver vi skulle have med til Jylland, med fem unger og al for meget rod om benene, og samtidigt forsøgte at rydde pænt nok op til vores venner der skal bo hos os i en uge.
Midt i det, fik jeg en mail om, at nu var min blog blevet flyttet herover, hvor kapitalistiske reklamekroner vil lappe det lille hul der er i vores økonomi, og gøre at vi ikke behøver låne penge hver gang der sker noget bare lidt uforudset.
Alternativet var at jeg sagde ja til et ekstra job jeg fik tilbudt – men jeg vil hellere blogge.
Nå.
Men møgirriterende at flytte blog, lige når jeg var for travl til at sætte
mig ind i hvordan denne her nye blog virker – det har kriblet i mig for at komme ind og pille lidt ved den(altså bloggen…), og de 4 timer som forsædepassager(tør stadig ikke køre på motorvej selv, nyt kørekort…) var det svært ikke at kaste mig over mobilen og blogge – men jeg skulle altså være dj – for verdens mest utaknemmelige og krævende publikum…
Det endte med at vi hørte Nik og Jay det meste af vejen, for det stemte de andre på….
For pokker da også – hvor HAR de bare lavet nogle irriterende rim – og hvor kan jeg bare skråle pinligt meget med på det alligevel…

Så det er derfor første blogpost på ny blog er noget rod: min hjerne er blevet nik-og-Jay-ificeret, og jeg kan ikke tænke sammenhængende lige nu….
(“det vigtigste er hjertet – ligesom artiskokker” tager prisen for mest corny sætning der kører i mit hoved lige nu. Hav ondt af mig – please?)

20111222-215215.jpg

11 thoughts on “Om rod og rodede indlæg

  1. Tillykke med den nye blog 🙂
    Og TAK fordi du viser et skøn billede af er højst rodet rum – det er rart at se at det også kan se sådan ud i andre hjem end vores, og vi har endda kun ét barn (endnu) 😉

    Glædelig jul til dig og din familie!

  2. Tillykke med din nye adresse!!! Jeg er fløjtende ligeglad med reklamer – jeg synes kun det er rimeligt at bloggere får lidt knaster for den utroligt gode underholdning flere af jer leverer.

    God jul!!

  3. Jeg bliver også hjemsøgt af den sætning! Når jeg hører en N&J sang i radioen zapper jeg væk øjeblikkeligt. Desværre formår jeg at zappe tilbage på kanalen 1 sekund før, hjerte-artiskok sætningen kommer og hver eneste gang jeg hører den, tænker jeg uvilkårligt: ” hvis danskerne synes det her lavbudget pladderballeromantiske pis er værd at lytte til, så er det folks egen skyld, deres hjerne visner.

    • Årh Rikke – hvor dejligt ikke at være den eneste – og fantastisk sætning med visnende hjerne!! Vi burde mødes, drikke øl og høre det sammen, til fælles tåkrumning og disning!

  4. Ville nyde at disse dem på trods af mine meninger om N&J udelukkende består af fordomsfulde fordomme, baseret på de brudstykker af tekst jeg hører i bilen, når jeg er midt i et sving eller lignede og derfor ikke kan slippe rattet for at skifte kanal.
    Tror rent faktisk jeg for første gang i mit liv ville være i stand til at få tømmermænd, hvis jeg blandede øl og N&J………

    • Uh – du har ikke prøver at være mor til 5 årig fan så… Jeg kan ALLE teksterne nu – også de irriterende!

  5. Min 12-årige søn kan godt have lidt tendenser over i N&J gernen men storesøsteren og jeg gør alt for at præge ham over mod Rammstein, Linkin Park etc. Gud ske tak og lov ser det ud til at virke 😉
    Jeg har derimod en mand der hører teenagepige-pop = Medina, Britney, infernal….. Så jeg ved godt hvordan du har det 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *