Føljeton – del 4 – Ninjamans version af vores første møde
(følgende er skrevet af Ninjaman).
Den morgen i september, hvor jeg startede studie, ærgrede det mig først hvor lille stedet var.
Havde valgt uddannelsessted hjemme fra Jylland, og bare valgt efter det der lød som det største, mest storbyagtige.
Det var det altså ikke.
Så jeg sad og ærgrede mig, men lagde mærke til hende, med det samme hun kom ind af døren.
Hun var sådan lidt boheme-agtig, med langt hår, nederdel der nåede til jorden, en grøn bluse der matchede hendes øjne.
Og virkeligt grimme sko.
Det er rigtigt nok at hun er skoblind.
Jeg var glad for at hun satte sig over for mig, for hun så ud til at være underholdende og anderledes.
Vi fik udleveret orange tshirts, til alle på vores hold, så man kunne se hvilke hold folk var på.
Vi nægtede at tage dem på, som de eneste.
De var kæmpestore, og hun sagde at hun ikke gad ligne en “hare krishna hobbit”, når hun ikke var høj og havde stor orange tshirt på.
Det syntes jeg var sjovt.
Jeg gad bare ikke ligne jeg havde kjole på.
At jeg så senere endte i dameundertøj på en scene, var noget andet.
Det var jo for et teaterstykke, og der var en masse piger der sagde jeg skulle.
(Jeg har to søstre, så jeg er vant til at gøre hvad piger siger man skal. Også nødvendigt med fire døtre.)
Jeg tror jeg begyndte at blive forelsket i hende med det samme.
Hun var sjov. Smuk. Anderledes. Drillede mig.
Jeg havde faktisk en ret ny kæreste, som jeg skulle flytte sammen med og var glad nok for, men alligevel begyndte jeg at føle noget andet for hende den brovtende lille hippie, allerede fra den første dag. Måske er set det der hedder kærlighed ved første blik. Det var forvirrende.
Jeg gad ikke tale med andre end hende, og fik hele tiden sat mig i nærheden af hende, og tænkte på hende hele tiden, når vi ikke var sammen.
På rusturen, begyndte jeg at mærke det rigtigt.
Forelskelse.
Vi talte helt vildt godt sammen, og jeg kunne mærke det var noget virkeligt særligt.
Så sagde hun at hun var optaget.
Jeg blev så skuffet!
Jeg var ellers sikker på at hun også var interesseret i mig, og jeg følte mig dum, at jeg havde kunnet tro det.
Jeg blev helt dårlig, og ked af det.
Og jeg gik ind og dansede, og prøvede at tænke på noget andet.
Jeg kunne sagtens forestille mig hvordan det ville være, at være sammen med hende altid. Få børn og den slags. Det gjorde mig virkeligt irriteret at det ikke var et valg jeg kunne få!
(fortsættes)
Åååårrrrwwww….
Gløggen kom ned den anden dag alligevel 🙂 er Sygmeldt idag og sikke en dejlig kærligheds historie at ha halsbetændelse og hold i nakken til:-)
Ja og SÅ kom del fem. Tak.
Uuuh uh uuuh, altså..
Åh det bliver bedre og bedre – fantastisk at høre fra den anden vinkel!!- Maj 😀 som atter venter spændt!
Fantastisk!! Glæder mig til at høre mere :0) C
Jubiiiii … Hvor er det dejlig læsning er klar på del fem 🙂
Det var da helt genialt lige at få Ninjaman til tasterne også, fedt fedt fedt, GLÆÆÆÆÆÆDER mig til mere!
Jeg elsker den her føljeton. Mere mere mere 🙂
Prøv at lede i arkivet på Amarorama. Hun har lavet en lignende historie om sin bror. Det er OGSÅ fantastisk læsning :o)
Årh, man bliver helt blød i knæene.
Hold kæft i er cute altså!!!! – elsker denne historie.
Ååååårh, stakkels Ninjaman :((godt man ved, at det ender lykkeligt. Det er næsten ikke til at holde ud)
Jamen det ER jo også inspireret af amaroramas fantastiske historie, at jeg har skrevet min. Som ikke er helt så spændende, men sjov at skrive;)
Ja stakkels ham…
Fortæl mere – Fortæl mere, det er næsten ligesom en amerikansk film <3 <3
Åhr, historien minder mig meget om mit møde med min egen mand. Vi mødtes også på nyt studie, jeg vidste fra start at han var noget for mig (og det samme gjorde han) men han havde en kæreste igennem 3 1/2 år. Alligevel blev vi kærester efter halvanden måned og 4 måneder senere blev vi gift. Fortæl mere nu! Be om!
åhhhr… var sgu næsten ved at flæbe lidt!!!
Åh fortæl mere, det er værre end at se film der bliver afbrudt af reklame ! Men ret sjovt, for min mand var også klædt ud i kvindetøj på en scene, den aften vi begyndte at flirte,
nej du kan da ikke stoppe der???:)
Aj, jeg LEVER simpelthen for den her historie for tiden. Det er simpelthen det, der holder mig i gang i disse kolde tider. Skriv mere snaaaaaaaaaaaaart!!!Vh Andemor
uh, jeg tror jeg lige er blevet lidt forelsket i ninjaman <3 Tak for spændende føljeton, venter i åndløs spænding på næste afsnit! :)Mvh Mado
@mado: du holder bare SÅ meget snitterne væk, gør du!;)
Åh hvor er det dog bare en amerikansk komedie. Det gør slet ikke noget at jeg ved i er sammen….jeg må bare have mere. Nu. Godt der er 3 afsnit tilbage.
Pingback: Om det der kærlighed, del 15 « Føljeton « Superheltemors bekendelser