12/1/11

Om malplaceret testen

En læser, med lige så barnlig humor som mig, sendte mig lige det her foto – som hun har taget på et apotek, hvor cremen her stod ved kassen, sammen med en masse håndcreme-testere, som folk stod og prøvede.
Intim-barriere-creme-tester…
Så kan man lige knappe bukserne op ved kassen og smide en håndfuld creme derned, som test. Og bagefter teste håndcremen.
Og så lige betaler til den rare apoteker.
Kære butiksejere: det er altså ikke nødvendigvis alle produkter man behøver lov til at teste!
Glidecreme, intim creme, lavement, hæmoridesalve, kondomer og tampax
– den slags sælger helt ærligt ikke bedre, bare fordi man må teste i butikken…
Det giver bare grimme oplevelser for de andre kunder.