12/30/11

Om nytår i udlandet

Nogle af vores venner skal holde nytår i Berlin, og vi har været pænt misundelige, når de har udbredt sig om hvordan de skal spise på fed restaurant, og deltage i udendørs kæmpefest, med fyrværkeri og live musik.
Ikke at vores egne nytårsaftener ikke er hyggelige – det er de altså – men mærkede lige et snert af noget rejselængsel alligevel.
Men så kom vi i tanke om den ene gang, hvor vi faktisk holdt nytår i en storby sammen: nytåret 98/99.

Vi skulle egentlig have været i Ipswich og holde nytår med en af mine veninder, men da vi ankom til London, gik det op for os at togbilletterne til Ipswich ville koste en formue – og det havde vi ikke – så vi meldte pænt afbud alligevel, og besluttede os for at det da kunne være romantisk og superhyggeligt bare at være os to i London.
Dagen efter gik vi på jagt efter et sted at feste – men alle nytårsarrangementer var enten udsolgte, eller dyre.
Endelig fandt vi en bar, hvor de reklamerede med “mad, musik og dans” til kun 12 pund pr næse. Det købte vi.
Iført smart nytårskluns og varmt overtøj, ankom vi forventningsfuldt til baren. Der var proppet med mennesker, og man måtte nærmest mase sig ind, hvor vi fandt et hjørne at stå og balancere, med øl, og vores bylter af overtøj.
Vi faldt i snak med nogle australiere, der glædede sig lige så meget til maden kom på bordet som vi gjorde. Vi var ret sultne, havde som ægte fattige studerende sparet appetit op til den lovede buffet.
Kl 21 åbnedes døren til køkkenet, og en pige kom ud – med et fad pindemadder, som hun gik en runde med. En af de store australiere prøvede at snuppe to, men fik et dask over fingrene. Der skulle jo være til alle…
“Buffeten” var ca 3-4 pindemadder pr mand, jævnt fordelt ud over de næste par timer.
Vi blev alt for fulde i stedet.
Og dinglede tilbage på hotellet før midnat, hvor vi faldt i søvn og vågnede kl 1, og jeg insisterede på, at så var klokken nok 0 i Danmark og vi måtte hellere ringe hjem og sige godt nytår – jeg tog fejl:den var 02, og vores opkald virkede malplaceret…

Så ikke så meget glamour over vores storbyfest det år – men det var nu hyggeligt alligevel, og vi fik grinet en del af hvor kikset det egentlig havde været.

Nå – jeg ville have rundet det her indlæg elegant af, men har været hele dagen om at få det skrevet, så det er nok for ambitiøst… Vi har huset fuld af overnattende gæster, og jeg får ikke rigtigt blogtid.
Et hurtigt indlæg om vores første nytår som forældre, der ellers skulle have afsluttet dette indlæg, må i derfor have til gode til en anden gang…

12/28/11

Om gavebytning

Kom til at vove mig i nærheden af et indkøbscenter i dag, for at købe ind. Dårlig ide’: der var en milliard mennesker der skulle bytte julegaver i dag.
Mens jeg løb spidsrod mellem febrilske gavebyttere, frydede jeg mig over ikke selv at behøve bytte noget.
Fik en kjole af Ninjaman, noget creme af svigerfamilien og hjemmelavede gaver, som dette kunstværk, for resten.
Fine ting, og ingen byttere.

Kom til at tænke over om jeg nogensinde havde fået noget rigtigt
kikset.
Ninjaman er ret god til at købe gaver, men jeg havde engang en kæreste der altid gjorde et stort nummer ud af de gaver han købte – og så var de altid ramt lige ved siden af, og det var svært at bede om bonen, når han nu var så stolt…. Fik engang en flot smykkebutiksagtig æske af ham, og håbede inderligt at det var nogle øreringe – men det var en zippo-lighter med mit navn indgraveret med gotiske bogstaver. Ekstremt tacky – og så var jeg endda lige stoppet med at ryge…

Næsten lige så skuffet blev jeg den jul hvor jeg var 8, hvor min farmor sendte spændende pakke fra frankrig – indeholdende et indrammet billede af Jesus og en stor dunk parfume, der hørmede af gamle damer og offentlige toiletter. (Min søster hældte den ud i mine forældres seng, så de fik glæde af duften længe efter… )

Nå, hvad med jer derude – hvad er de mest kiksede gaver I har oplevet at få?

20111228-164344.jpg

12/27/11

Om nytårsfester – et mandagstip

Her et forsinket, men sæsonaktuelt, mandagstip, fra frk fantastisk, med forslag til hvordan man holder den perfekte nytårsfest.

Frk fantastisk 6 år, om nytårsfester
“Man skal købe lanterner – firkantede nogle – og sætte dem op i luften, så der er ild inde i dem og så sender man dem stille og roligt op i luften med sine hænder. Så bruger man ikke krudt, som i fyrmærkumri(fyrværkeri).

Man skal invitere sine bedste, bedste venner, men hvis man ikke lige kan finde dem, kan man finde nogle andre venner man kan lide.
Man skal have banana split, men man kan også få det uden banan. Der skal krymmel og parasol på.

Man skal se festlig ud og have hat på – paillethatte til piger og cowboyhatte til drenge. Det er fordi hvis nogen sætter fyrmærkumri op, så beskytter hatten mod skarpt lys og lyde, eller hvis de falder ned i hovedet. Og så er det smukt.
Det er en god ide at invitere måske 4 venner, for så behøver man ikke lave så meget mad – men man kan selvfølgelig invitere flere og bede dem selv tage mad med.
Maden kan være julemad: flæskesteg og medister. Det er så festligt, synes jeg.
Man skal have mistelten hvis man skal kysse. Man skal ihvertfald kysse inden man skal hjem.
Børn drikker sådan noget brusesaft og de voksne drikker colonada-vin – det er bare noget jeg kalder det. Det er i sorte flasker.

12/25/11

Om jule-gas

Kloge Dines bloggede i dag, om det uheldige i at være spærret inde på få kvadratmeter med hele sin familie, når maverne rumler med fæle prutter, dannet af tung julemad.
Det kan jeg også godt skrive under på.

Normalt holder vi jul selv, så jeg har aldrig tænkt over problemet før, for det har været ok at fimse rundt i nattøj og uglet tøj hele den 25., mens ungerne legede med deres legetøj.
I år er vi jo så hos Ninjamans familie, og da vi vågnede i morges – Ninjaman og jeg sover med alle fire unger i et lille gæsteværelse – duggede ruderne og vores øjne løb i vand af lugten i rummet.

Dagen i dag bød på stor familiejulefrokost, så jeg har brugt meget af tiden på at melde mig frivilligt til alle mulige opgaver der kunne give lidt “luft”: puttede superbaby i barnevogn, hentede stole i kælderen, bar flasker over i garagen, gik ud med skrald – har nok lignet en der desperat forsøgte at indynde mig og gøre et godt indtryk, i virkeligheden har jeg bare været pilrådden indvendigt…

Nye mængder fedt, kalorier og and blev fyldt i maverne igen i dag – så jeg tror vi er nødt til at køre med nedrullede vinduer hele vejen hjem til Sjælland i morgen tidlig – superbaby lugter allerede fælt nu, og jeg måtte trække vejret gennem munden mens jeg puttede hende.
Julens rigtige duft er desværre ikke udelukkende nelliker, kanel og mandariner….

12/24/11

Om julespænding

Der er noget helt særligt over juleaftener, når der er børn.
Både noget helt særligt irriterende – som at de fx vågner klokken 06 og ligger og vrider og vender sig af spænding på den knirkende luftmadras, der brøler:
“KNIRKKNIRKKNITREKBIIIIRK” når de bevæger sig på den, mens de hvisker sammen, med lidt for høje hviskestemmer – men der er også noget særligt magisk over mængden af glæde og spænding i huset, og selv en kynisk småsur juleateist som mig, mærker julestemningen smitte lidt af.

Hulk prøvede snedigt at lokke mig til at røbe indholdet af hendes gave, ved at spørge, med forvrænget stemme:”Hej, det er jo mig, frk fantastisk – hvad får Hulk egentlig i gave?”
Listigt forsøg – hun blev slemt skuffet da jeg lod som om jeg ikke havde bemærket at det var hende selv der spurgte, og hviskede:”hun får pasta. 15 poser tørret pasta, det kan hun så godt lide! Og lyserøde underbukser, dem kan man aldrig få nok af.”

Nå, nu kan tiden kun gå for langsomt inden det bliver aften.
Og næste år skal jeg klart have det her juletræ, som en veninde mailede mig foto af – det giver da en hel ny mening til “så skal træet spises”. Mmmm…. Sushitræ.

20111224-111621.jpg

12/23/11

Om pilfinger-børn

Hulk og frk fantastisk har lige pyntet bedsteforældrenes juletræ, på mest stressende vis: med grabsenalle-lillesøster der drønede rundt, som en duracell-kanin på speed, og flænsede kuglerne af træet, lige så hurtigt som de kunne hænge dem op – til lyden af bedstefars sure hund, der knurrede af dem fra kælderen, hvor den er lukket inde mens vi er her.
“årh mand – jeg hader når den hvæser af mig!” konstaterede frk fantastisk nervøst, mens hun samtidigt forsøgte at holde lillesøster ude i strakt arm.
Vi endte med et træ, der primært er pyntet i toppen, for at forhindre kuglerydning i grabsenalle-højde.

Årh, hun er altså meget pilfingret for tiden, hende der superbaby(der snart burde have nyt blognavn…)

Omfanget af mit manglende overblik i går, gik op for mig da jeg skulle have rent tøj på i morges: har pakket fire kjoler til mig selv, tre af dem er snavsede… Madrester og snotnæsespor pryder dem på yndig vis…
Men jeg kæmpede også en brav kamp med at få pakket al vores tøj, mens babyen løb terrorrunder, og omrokerede bunkerne, til snavsetøjskurv, skraldespand og skuffer, så jeg må have fået byttet om på noget et sted…
Nogle gange ville det være nemmere hvis man kunne tøjre sådan en aktiv halvandet årig pilfinger til en pæl i haven – men det er nu også lidt sjovt at se hvor nysgerrig og hyper hun er…

20111223-102545.jpg

12/22/11

Om rod og rodede indlæg

Havde en stresset formiddag, hvor jeg pakkede tøj og gaver vi skulle have med til Jylland, med fem unger og al for meget rod om benene, og samtidigt forsøgte at rydde pænt nok op til vores venner der skal bo hos os i en uge.
Midt i det, fik jeg en mail om, at nu var min blog blevet flyttet herover, hvor kapitalistiske reklamekroner vil lappe det lille hul der er i vores økonomi, og gøre at vi ikke behøver låne penge hver gang der sker noget bare lidt uforudset.
Alternativet var at jeg sagde ja til et ekstra job jeg fik tilbudt – men jeg vil hellere blogge.
Nå.
Men møgirriterende at flytte blog, lige når jeg var for travl til at sætte
mig ind i hvordan denne her nye blog virker – det har kriblet i mig for at komme ind og pille lidt ved den(altså bloggen…), og de 4 timer som forsædepassager(tør stadig ikke køre på motorvej selv, nyt kørekort…) var det svært ikke at kaste mig over mobilen og blogge – men jeg skulle altså være dj – for verdens mest utaknemmelige og krævende publikum…
Det endte med at vi hørte Nik og Jay det meste af vejen, for det stemte de andre på….
For pokker da også – hvor HAR de bare lavet nogle irriterende rim – og hvor kan jeg bare skråle pinligt meget med på det alligevel…

Så det er derfor første blogpost på ny blog er noget rod: min hjerne er blevet nik-og-Jay-ificeret, og jeg kan ikke tænke sammenhængende lige nu….
(“det vigtigste er hjertet – ligesom artiskokker” tager prisen for mest corny sætning der kører i mit hoved lige nu. Hav ondt af mig – please?)

20111222-215215.jpg

12/20/11

Om misforståede sangtekster

Kender I ikke det, med sangtekster man tror man kender, og så har man hørt galt, eller misforstået dem?
Således troede jeg selv som barn, at der var en julesang der hed:”barn Jesus i et krybbelåg”, og undrede mig over at de lagde ham i låget, og ikke selve krybben.
Min søster troede at “Tornerose var et vakkert barn”, fortalte navnet på heksen, for man synger jo:”så kom den onde fe der ind”, og hun gik ud fra at det så betød at feen HED “derind”…
I går hentede jeg næstyngstebarnet, der havde været på kagekursus sammen med min søster (og fotoet er derfra – en diskret måde at prale på, ikke? HAR i liiiiige set hvor talentfuld min 5 Årige er ud i kagepyntekunst, hva?).
I bilen hjem plaprede hun løs, om alt muligt, og jeg svarede “ja”!” og “hm” og “wow”, på nogenlunde rigtige tider, mens jeg koncentrerede mig om bilkørsel (er stadig ikke helt rutineret i aftenkørsel gennem by).
Og så hørte jeg hende pludselig sige: “ved du godt at min nye pædagog hedder det samme som i den der sang hende xfactor-Sarah sang?”
Det vidste jeg ikke lige hvad var for en, før hun, med sin skingre lille stemme, sang:”du er min Inge, min Inge min Iiiiiiiinge, for evigt, for evigt…”
Det var svært ikke at grine højt, mens jeg forklarede hende at jeg egentlig troede at sangen hed “engel” og ikke “Inge”. Hun syntes egentlig også den gav mere mening sådan.

Nå, må jeg høre: hvilke sangtekster har I misforstået?

12/19/11

Om rejsemål – et mandagstip

Vi har ikke råd til udlandsrejser med fire børn, og har derfor valgt at hvert af børnene får en lille rejse, sammen med en af os, det år de fylder 7.
Da krea-Girl var 7, var hun fem dage i London med mig, og her næste år er det så frk fantastisk der skal ud at rejse med sin far.
Pigerne taler meget om det for tiden, og de andre vil rigtigt gerne hjælpe frk fantastisk med at vælge hvor hun skal hen – men kunne også lokkes til at give generelle råd om valg af rejsemål, som nogle af jer måske kan bruge?
Krea-Girl og frk fantastisk, om rejser.
Krea-Girl: “nu HAR jeg jo prøvet at rejse, og jeg syntes det var godt at være i et andet land, hvor mange ting var anderledes – også små ting, som fx andre postkasser, slik og busser. Det var spændende.”
Frk fantastisk:”nå, men jeg syntes altså at London lyder som et lidt kedeligt land, med alt for mange butikker. Jeg vil gerne købe mig noget slik, eller en tyggegummimaskine, men jeg giiiiiiider ikke glo på at far kigger på drengetøj hele tiden!”
K-g:” London er ikke et land, og det er ikke kedeligt. Der er sushisteder, hvor maden kører rundt på bånd, og der er et superfedt museum, som er gratis, hvor de har dinosaurer, og sten, og jordskælv og noget om kroppen. Det ville jeg gerne se igen!”
FF:”nå, men når mig og far skal rejse, skal vi til Legoland og Lalandia. Det har jeg bestemt! Så skal jeg bade og prøve ting hele tiden, og hygge mig med far – og så får jeg set TO slags lande!”
K-g:”synes hellere du skule tage til et udenlandsk land, fx London… Hvis jeg skulle et nyt sted hen, ville jeg måske til Paris og se eiffeltårnet og spise croissants. Eller til det der sted hvor man kan sejle på gaderne. Så har man virkeligt set verden…”
Ff:”nå, men jeg vil bare have det sjovt, og gider ikke at gå så meget. Så det vil jeg gerne mandagstippe til folk at de skal vælge!”
Håber i kan bruge det til noget?
Ninjaman mukker lidt over at deres udenlandstur bliver til eksotiske Billund – men han ved også godt at hun vil have det sjovt der.
(og jeg fryder mig over at det året efter er min tur til rejse med Hulk – der vil til Paris og spise kager…)

12/18/11

Om grimt hår og alkohol

Mit grimme hår, er skyld i manglende blogpost i dag.
Følte mig simpelthen så kikset til julefrokosten i går, at jeg drak mere og hurtigere end jeg plejer.

Det var faktisk en rigtigt god fest, og jeg fik talt med en hel masse mennesker.
Og grinet af dem der var fuldere end mig.
Havde sagt til Ninjaman at det nok ikke blev alt for sent, for jeg skulle i teater med de tre store af vores piger – og ville gerne være frisk.
kl 20 smsede jeg:"det bliver lidt sent alligevel, er lidt fuld…"
kl 22:"megafuld,megasent…"
kl 23:" venth ikr oppe, det er sjovt"
Og ved 2 tiden må jeg have sat mig op telefonen og sendt kryptisk besked:"wejehjjfkeqqwq"….

Det var ikke teatertur jeg gad allermest da jeg blev vækket kl 10, af børn der spillede blokfløjter…
Hvæsede en trussel om hvad der ville ske med de fløjter, hvis de ikke straks stoppede.

I bussen glædede pigerne sig og snakkede og snakkede og snakkede…
Det var en god nok forestilling – havde nok været bedre, hvis jeg ikke havde haft så meget lyst til at kaste op.

Har forsøgt at skrive ordentlig blogpost hele dagen, men bogstaverne flimrer lidt. Lodtrækning af vindere orker jeg heller ikke lige.
Skyder skylden på manglende skriveevner på mit hår i dag.
God søndag til jer.