11/21/11

Om nye senge

Pigerne har fået en ny køjeseng.
Tre etager.
Den kostede 8000 kroner, lånt af svigerforældre og skal tilbagebetales i bittesmå rater de næste 10.000 år.
Men de har hver deres plads nu, den 5 årige er rykket ud af den lillebitte babytremmeseng, som babyen forhåbentlig vil sove i i nat.

Min udsigt ser sådan her ud lige nu.

Her er særdeles mørkt, og jeg ligger og holder babyen i hånden.

Hulk vælter stadig rundt i sin seng, jeg har lige snerret af hende, at hun skulle ligge stille.
"jamen, her er så meget PLADS!" juble-hviskede hun tilbage.
Hun har også ligget mast ned i meget lille tremmeseng i årevis, så det må være vildt at kunne strække sig!

Jeg er ret fuld, var ude at spise med min far her til aften, og kom hjem til nysamlet seng og fire eksalterede piger.
Min far har haft eget firma og levet det vilde liv – nu kører han nat-taxa og har kun fri mandag aften.
Jeg beundrer ham mere end nogensinde før, for hans ukuelighed og optimisme.
Og sætter min lid til, at hans omstillingsparathed har smittet af på hans børnebørn, så de vil sove godt, i egne senge….

11/21/11

Om hjemmelavede gaver og nødvendigt rod – et mandagstip

Den 9 åriges værelse ser sådan her ud i dag, og det har det faktisk gjort længe.
Hun laver julegaver selv, og begynder allerede med det i oktober – så værelset kan godt nå at blive helt tildækket med glimmer, og mystiske opfindelser.
Det imponerende er, at hun altid kan finde sine ting, hendes rod har deres egen orden.

Er meget misundelig: mit rod, er bare rod, og jeg glemmer hvor jeg har lagt mine ting næsten øjeblikkeligt efter at have lagt dem…
 
Mandagstippet i dag, er på opfordring af en læser, der udbeder sig tip om julegaver.
Nu ved jeg ikke hvad præcis hun ville høre, men Krea-Girl, 9 år,  vil rigtigt gerne fortælle om hvordan hun gør. Det er ikke som sådan et morsomt indlæg, men bare oprigtige råd, fra en stor pige.
Og så forklarer det hendes rod.
Krea-Girl – om logistikken ved hjemmelavede gaver:
“Det er en god ide’, at begynde i god tid med at samle ting man kan bruge til at lave krea ud af: æggebakker, silkepapir, æsker, lim, gammelt legetøj og kagedåser.
Så skal man finde ud af, hvad dem man skal give gaver ønsker sig.
Sidste år lavede jeg fx en æske til min ene lillesøster, det var en grim barbiespilledåse jeg havde fra jeg var lille, og den malede jeg, puttede glimmer på og lagde nogle ting i jeg selv havde lavet. Jeg tror det var et perlearmbånd og en papirrose.
Hun blev rigtigt glad, og sagde det var den bedste gave hun fik.
Hvis man skal lave en gave til en baby, er det svært.
Helt små babyer kan få en uro, med
fine papirstykker i, men dem der er større, som min mindste lillesøster, det er straks værre…
Hun er totalt i grabsenalle-alder og sutter på ting, så papiret bliver ødelagt.
Der er man nok nødt til at købe noget…
Jeg har lavet julegaver til min familie i en måned nu.
Det roder meget på mit værelse, men sådan er det altså bare, når man skal lave ting, det kan man lige så godt forberede sig på.
Jeg skal lave ca 10 gaver i år, men jeg tror jeg når det. Jeg har lavet til min mor og to af mine søstre allerede, og henne i skolen, i træværkstedet, arbejder jeg på et hus til vores fedthalemus.
Hvis man ikke er god til at klistre og sådan noget, så kan man bage småkager, eller lave kryddersalt, og give til folk. Så kan man købe glas-tuscher og tegne på syltetøjsglas, så de bliver pæne.
Julen er totalt min yndlingsårstid.”

11/20/11

Om 5 årige, logik og kager

5 årige børn har den mest vidunderlige ulogiske logik, og sære betragtninger, og jeg nyder at et af mine børn er i den alder.
I dag gik jeg en tur alene med min 5 årige – både for at få lidt alenetid med hende, men også fordi jeg får lidt klaustrofobi af bare at være indendørs og hjemme, med influenzaramt mand.

Når man har tre søstre, er det begrænset hvor meget alenetid man får med sine forældre, så Hulks stemmebånd kørte i båndsløjfe konstant i en time, så når vi ikke lige talte sammen, fyldte hun samtalehullerne ud med mærkeligheder, som fx:" se et kloakdæksel! Hov det er da længe siden jeg har sagt det ord: kloakdæksel… Det er også længe siden jeg har sagt… birketræ…"
Hm… Så fulgte en kæk enetale om hvilke ord man sagde meget, og hvilke man sagde alt for lidt, og dem skullle man huske, for ellers var der fare for at ens tunge glemte dem.

Lidt efter:"se en fugl! Jeg ved godt hvad forskellen på fugle og mennesker er: fugle har ingen hage, deres næb går bare lige over i deres hals!"

Det er faktisk ret godt set – men umiddelbart tænker jeg, at der er flere, mere indlysende forskelle på fugle og mennesker, fx flyveegenskaber?

Vi endte på en cafe i nærheden, hvor børn måtte spise al det kage og drikke al det saft de ville, for kun 30 kroner.
Snakke-barnet fyldte elegant sådan en tallerken her.
Og var tavs i flere minutter, mens hun spiste.

Ja, det her indlæg kunne godt ligne et: "se-mit-barn-er-mere-nuttet-end-andre"praleindlæg.
Det er faktisk mere ment som bare en hyldest til 5 årige børn generelt, for de er altså sjove, allesammen.
Og jeg kommer seriøst til at savne det, når jeg en dag ikke længere har børn i den absurde-logik-alder.

11/19/11

Om undtagelsestilstande og overskæg

Ja, jeg fik ikke lige blogget i morges.
Vi er i sygdomsland herhjemme for tiden – altså de tre store hoster bare lidt, babyen er snottet på klamt-grønt-overskæg-måden, og jeg har teflonbelagt immunforsvar og bliver stort set aldrig syg – men Ninjaman har influenza, af den lede slags.
Vi taler en sars-pest-ebola-svine-fugle-influenza-krydsning, og at dømme efter sukkene han udstøder, overlever han næppe weekenden…

(Nu kunne det godt lyde som om jeg bare peger fingre og spiller den sædvanlige “haha-syge-mænd-er-ynkelige-sang”. Det er ikke sådan ment – han er faktisk ganske tapper – og det er ihvertfald ikke mig der skal pege fingre af syge folk, for de par gange i mit liv jeg har haft influenza selv, var jeg så klynkende og lidende, at alle jeg kender stadig taler om det… Det er åbenbart ikke comme il faut at holde alle opdateret med sygdomsdetaljer via sms, flere gange dagligt?)

I går var det ” hav sex med en med overskæg”- dag.
( nej ikke noget jeg finder på, se her: http://i.pol.dk/bagsiden/ECE1454276/weekendvideoen-kvinder-knalder-mod-kraeft/?cmpid=partner_epn1)
Ninjaman har forsøgt at anlægge et skummelt lille overskæg, for at støtte den gode sag, men sex-med-overskæg blev det altså ikke til i går, da han lå og rystede af feber og svedte i sofaen, og lignede en der ville dø hvis han anstrengte sig yderligere…. Stakkel.

11/17/11

Om aftenture

Jeg husker stadig bilturene hjem fra min farmor og farfar i Hornbæk,om natten. Trygheden på bagsædet, hvor jeg lå med min søster og en dyne, og så landevejen suse forbi, og lysene fra modkørende biler derlignede stjerner.
Man følte sig halvdøsig og tryg, ved at ligge der og blive fragtet gennem natten.
(At min far så kæderøg hele turen, og sikkerhedsseler og børnesæder ikke eksisterede, nedgraderede muligvis noget sikkerhed – men det vidste vi jo ikke.)
Mine børn elsker også at blive transporteret i bil om aftenen, men når ikke at sidde og nyde lysene særligt længe, før der lyder et firestemmigt snorkekor fra bagsædet.
Og de sover så tungt, at vi må bære dem i seng – sidste gang måtte vi tage trillebør i brug til at få den tungeste af dem hen til hoveddøren.
Eneste minus er, at jeg ikke selv sidder og fortaber mig i lysene og trygheden ved Ninjaman der kører os gennem natten – jeg sidder med hold i nakken og kigger på flokken af snorkende piger bag mig i stedet.
Børn ser sgu så søde ud når de sover…

11/16/11

Om råbende bilister

En af mine veninder havde klippet sætningen: "vejvrede – flere fuckfingre og skældsord i trafikken" ud af sin avis i dag, havde tilføjet:"siden juni 2011"(hvor jeg fik kørekort), og havde klistret den på min bil.
Jeg har fortalt hende om hvordan jeg stadig er en klovn til at parkere, og bander vanvittigt meget når jeg kører bil, så hun gik ud fra at artiklen måtte handle om mig specifikt.
Her vil jeg godt lige bringe en korrektion: jeg er altså ikke en vred bilist.
Jeg bander heftigt – af mig selv.
Især i sving, hvor jeg kan hyle mig selv ret meget ud af den, så selv om jeg egentlig drejer ret ok, så er det akkompagneret af mig selv der hvisler nedladende kommentarer og grimme ord, til mig selv.

(ved faktisk ikke hvad det gør ved mit selvværd i længden, at blive talt så grimt til, flere gange om dagen? Burde
måske se en parterapeut, så mit bilist-jeg kan undskylde fornærmelserne over for mig selv?)
Hvis man ser mig sidde i min bil og råbe – og det gør jeg – så er det faktisk ikke vrede ting jeg råber, det er bekymring og omsorg.
Jo.
Jeg sad fx i dag, i min bil med nedrullede ruder, og råbte ting som:"nejnej lille cyklist – du aner ikke hvor tung den her bil er, og hvor lille du er selv! Du kan ikke bare vælte ud foran mig, pas på dig selv! Jeg er farlig!!! "

Det var bare det jeg ville sige, hvis andre havde set avisen, og tænkt at det sikkert var min skyld at overskriften lød sådan.

11/15/11

Om at være en lyd-ninja, uden retningssans

Børnene sover, Ninjaman er til badminton, jeg har brygget te, fundet en bog frem (“det syvende barn”), og planlægger også noget med at spille lidt wordfeud og måske skrive på bloggen.
Stille aleneaften planlagt.
Ind til første skærenede BIIIIIIIP rungede gennem stuen.
Røgalarmen bipper med jævne mellemrum, når den er ved at løbe tør for batterier – det er den åbenbart nu.
Men jeg kan ikke finde den fordømte tingest!
Den siger et højt BIIIIIP og så er den stille i nogle minutter, så jeg når ikke at lokalisere hvor lyden kommer fra.
Har nu leget lytte-Ninja hele aftenen, og hvert femte minut faret op fra min bog, og febrilsk kastet mig rundt i stuen efter der hvor lyden måske kom fra.
Synes foreløbigt jeg har gættet på at den kunne gemme sig i alle hjørner af stuen, har også tømt en del reoler og kravlet rundt på skabe.
Men væk er den lille skid….

Overvejer at starte lillebitte bål i et fad, bare for at få den til at hyle rigtigt, så jeg kan skifte det batteri.
Umiddelbart nok en dårlig ide, for så vågner fire unger, og bogaften slutter helt.

Måske er meningen med at røgalarmen har skruehuller, at man skal skrue den fast et sted, hvor man kan finde den igen, og ikke bare lægge den på listig hylde?

11/15/11

Om flæskede lår

Jeg er så heldig at have en mand, der gider give mig massage en gang om ugen.
Det var noget han begyndte på første gang jeg var gravid, hvor han syntes det var synd for mig at jeg havde så ondt i ryggen, og så er det der med graviditeterne jo bare blevet ved, og jeg har ikke orket at fortælle ham at jeg faktisk ikke er gravid (for tiden), så fredagsmassagen er bare fortsat.
Vi ser “six feet under”, han drikker en øl og jeg får massage – ren forstadsidyl.
Eneste skår i idyllen, er at jeg i perioder godt kan være lidt flov over hvor absolut ikke-tonede og faste mine lår er, og der tror han det er en trøst hvis han synger en sang fra “Hannibal og Jerry”, hvor  sætningen :”jeg har lyst til at forme små dyr af dine lår” indgår.  Det får mig altid til at grine og tager pinligheden over flæskelår helt.
I dag sad jeg og sorterede gamle fotos på computeren, og fandt Hulk og Frk fantastisk, hvor de er henholdsvis 2 år og 9-10 måneder gamle.
Det er åbenbart ikke kun deres far der kan synge om at forme små dyr af lår – frk fantastisk har nallerne godt boret ind i sin lillesøsters flæskelår, og Hulk reagerer ikke engang på det, så det må være noget hun var vant til?
Jeg priser mig heldig for at være havnet i en familie der sætter pris på tykke lår.
11/14/11

Om truede dyr – et mandagstip

Inspireret af Frk Fantastisks redningsaktion af nødstedt marsvinebamse i lørdags, er pigerne blevet udbedt mandagstip, om hvordan man redder dyr i nød.
Hulk og Krea-gril, om dyr i nød (Frk fantastisks bidrag til samtalen var at fnise og råbe:”KOKOSNØD”, hver gang nogen sagde nød, så hendes bidrag er ikke medtaget… ):

Krea-Girl. “altså – det kommer jo meget an på hvilket dyr det er. Hvis det er et vildt dyr, fx en ræv der er gået i en rævesaks, så skal man passe på med ikke at gøre den for tam, for så kan den ikke leve i naturen mere. Så man skal ikke ae den eller se den i øjnene, men bare skynde sig at give den et plaster på, eller en forbinding. Man kan også ringe til en dyrlæge, hvis det er meget alvorligt, og man ikke ved hvad man skal gøre selv.”
Hulk: “Man skal ikke redde farlige dyr selv, især ikke hajer! Hvis man fanger en syg haj og putter den i sit akvarium, vil den bare dunke sit hoved ind i glasset så det smadrer, og den falder ud, og så vil den prøve at bide en i benene.!”
Krea-girl:”ja, men man kommer jo ligesom heller ikke forbi syge hajer, vel? det er nok mest små harer, eller egern.”
Hulk:”Hvis jeg fandt et sygt egern, ville jeg putte det i en lille kasse, og sy det en lillebitte dyne, og give det en skål med lækre nødder i. Så ville jeg synge for det, og ae det til det blev mere frisk. Om natten måtte det godt sove i min seng, men det må ikke have hovedet under min dyne, for så kan det blive kvalt….”
Krea-girl:”men hvad nu hvis det har bakterier på sig? Du kan jo ikke bare samle dyr op fra gaden og putte dem i din seng, den kan være herreulækker!”
Hulk:”Jeg fandt engang et egern på vores vej, der var mega-ulækker! Den havde ikke nogen øjne – den havde faktiask slet ikke noget hoved. Min storesøster sagde det var en sød lille unge, men jeg tror det var et dumt egern, der selv havde været ude om det! Hvis min mors moster havde været hjemme, havde hun nok godt kunnet reparere det, for hun er læge. Men hun var i Grønland, så egernet blev ved med at være i nød, og meget død. Jeg ville gerne have begravet det, men min mor sagde den var ulækker, og ville ikke bære den hjem. Hvis jeg fandt et egern, uden hoved, men som IKKE var død – så måtte den ikke sove i min seng. Ellers måtte den godt, jeg ville nemlig bare vaske den først, så den ikke havde bakterier.”

egern i nød