11/8/11

Om wordfeud

Ja, jeg fik ikke blogget i dag – det er hende hers skyld: Dines.
Jamen, hun bloggede om hvordan man kan spille scrabble live, mod andre mennesker, over sin smartphone, og hvordan hun havde mødt en scrabble-stønner, der havde skrevet sjofle ord.

I morges var superbaby på hospitalet og få testet hørelse (hendes far har et hørehandicap, der kan være arveligt), og det tog to timer, så fristelsen til at tjecke sjofel-scrabble ud blev for stor, og jeg installerede det.

Og har ikke rigtigt sluppet mobilen i dag… Kun sporadisk, for at fake interesse i mine børn, mens halvdelen af min hjerne på mulige snedige ordkombinationer imens.

Så forvent ikke flere blogindlæg nogensinde fra min hånd af, for jeg skal altså scrabble…

11/8/11

Om selvforskyldt smerte

Bare et hurtigt bonus-mandagstip her på falderebet: hvis man har ondt i – hidtil uopdagede – mavemuskler grundet massive mængder træning ( ok – det var en overdrivelse: moderat fitnesscenter husmor-yoga), så UNDLAD at kaste op!
Det føles nemlig som at få brækket sine ribben af hestespark.

Hvordan man undgår at kaste op? Umiddelbart ville det være et ret godt bud IKKE at æde en hel plade mørk lakrids/chokolade…
Just saying.