11/5/11

Om slappe balder

I går havde jeg fri, og besluttet mig for en prøvetime i et fitnesscenter, på en aktivitet med den truende titel:”mave-balder-lår”.
Frygtede ydmygelse når mine ringe koordineringsevner blev åbenbaret, og ville hellere bare have siddet hjemme og skrevet, mens jeg åd noget chokolade – men nu vil jeg altså i form, og man skal starte afsted.
På vej ud af døren, med tasken fuld af spandextøj og kondisko der gnaver, faldt mit blik på superbabys flæskede kinder, der blussede af feber….
Så “stræk-bøj-vrid-hop-koordiner-stram-op”, blev forvandlet til noget med at ligge stille på sofa, med klynkende barn draperet ud over min krop.
Heldigvis kunne jeg godt smse imens, og brugte ca to timer på at spamme veninde med haiku-digte, hvor jeg sørgede dybt over ikke at have haft mulighed for at gennemgå den store spandextøj-ydmygelse i dag.
Her kommer to af dem:

Æv hvor ærgeligt
Kunne være i spandex
Er nu kun i snot

Når balden er slap
Må man jo godt æde løs
Fredagsslik: frygt mig!