10/27/11

Om sportslige færdigheder

Ninjaman er vokset op i en lille by, langt ude på landet, men med en god idrætsforening. Da der ikke var så meget andet at foretage sig i byen, har han derfor gået til alle tænkelige sportsgrene: dans, badminton, skydning, karate, klatring, stangtennis, dværgkast og en hel masse mere.
Han er vildt god til alt fysisk, så han blev naturligvis medaljevinder i det meste af det han foretog sig, og han kan træne sig til en sixpack på få uger.

Jeg er modsat. Jeg gik til håndbold to gange – stoppede fordi jeg lukkede øjnene og dukkede mig når nogen smed bolden til mig.
Karate gik jeg til en halv sæson – men lærte intet, for opvarmnigen udmattede mig så meget at jeg intet lærte af resten.
Tai chi en gang – jeg kunne ikke huske alle de der bevægelser og stod bare og gloede tomt.
Det eneste mål jeg har scoret i fodbold var et selvmål, og det eneste jeg har ramt med battet i rundbold, er mit eget lår.
Tre af vores døtre er ligesom mig.
Vil hellere sidde inde og læse eller male, og undgår bolde.

Men frk fantastisk og hendes far er ens. Ved aftensmaden sidder de begge og hopper i stolen, fordi det er så svært for dem at sidde stille.
Hun kan ikke sige noget uden at hoppe imens, hun lærte sig selv at cykle – første gang hun forsøgte – og kan løbe så hurtigt at man tror det er løgn.
I morges tog hun flere armbøjninger end mig – og jeg besluttede mig for at finde en sportsgren, hvor jeg kan få trænet lidt muskler, så jeg ikke bliver slået af en 6 årig.

Skal bare lige have fundet en sportsgren der hverken kræver koordieneringsevner, boldøje, udholdenhed, muskler eller teamwork. Så har jeg en chance for at kunne lære det….