10/26/11

Om bidevenlige kinder

Superbaby har verdens dejligste, tykke kinder, og har fået så mange kys på dem, at hun nærmest har slidmærker.
Nu er hun 16 måneder, og bestemmer selv hvornår man må kysse hende. Knus deler hun glad ud af, men kyssetilladelse skal indhentes før
man kysser løs – ellers kan man godt få en lussing retur.
(hvilket hendes far egentlig synes lover godt – han frygter allerede et rend af teenagedrenge efter hans piger om få år, planlægger noget med voldgrav og løse hunde rundt om huset for at holde dem lidt på afstand – så det fryder ham vist lidt at mindstepigen deler lussinger ud ved uønskede kys…)
I går kom superbaby hjem fra vuggestue med to store bidemærker i de buttede kinder.
Jeg spurgte hvem der havde bidt, men pædagogerne ville ikke sige det: "måske hævner du dig, og bider igen!" jokede de.
Tsk tsk, som OM jeg kunne finde på den slags!
Jo okay… Det er måske lidt det jeg først tænkte:hævn!
Men ved nærmere eftertanke, tror jeg hellere jeg ville presse vedkommende lidt for gode råd, om hvordan han dog fik mulighed for at komme så tæt på de forjættede kinder….
Forstår godt trangen til at nusse, kysse, småbide de små bløde kinder lidt – men må nøjes med at glæde mig over alle de knus hun giver!