10/25/11

Om varme balder

Jamen, det er jo tirsdag.
Tirsdag er min “affodre-påklæde-aflevere-fire-unger-og-være-på-job-8.30″dag. Den kan godt være stresset – som før nævnt – men jeg er ved at lære af mine fejl, og vi er efterhånden effektive og hurtige(og plettede, og med uglet hår – men hey, man kan jo ikke være perfekt, vel?)

Nu er de afleveret i vuggestue/børnehave/skole, og jeg holder foran mit arbejde og læser mails, og skal til møde om lidt.og jeg er svedig og irritabel. Hvorfor, spørger du?

Stresset køretur? Nej da, var næsten ude af døren i tide og kørte pænt.

Lært børnene nye bandeord? Nej, ikke rigtigt….Kom muligvis til at hvisle noget a la:”pik mig i øret”, da bil gik i stå i kryds, men ellers ikke.

Sure børn? Heller ikke, de var voldsomt søde, og jeg glæder mig næsten til at hente dem igen allerede.

Nå, jeg er muggen, fordi et eller andet fjols(Ninjaman) har tændt for varmen i førersæde, og et eller andet større fjols(mig), kunne ikke finde ud af at slukke det igen, og har tapsvedt på en times køretur, med uldstrømpebukser, vinterjakke og lummervarmt sæde.
Jeg forsøgte at slippe af med sædevarmen på forskellig vis: blinkede hidsigt til begge sider, tændte radioen, sprøjtede vinduesrens ud over det hele, dyttede lidt, lagde ryglænet på mit sæde ned. Intet virkede.
Jeg har nu så varme balder, at jeg er sikker på de må lugte lidt af branket bacon.
Men det er der jo mange der kan lide, så måske skal jeg bare forvente mig en dag med ekstra-meget positiv opmærksomhed, fordi jeg dufter af bacon?
Er spændt på hvad dagen vil bringe – men klipper muligvis hul i strømpebukserne til mine balder, hvis jeg ikke finder ud af hvordan jeg slår sædevarmen fra, inden jeg skal hjem igen…