10/31/11

Om lort

Fantastiske Maria, bloggede forleden om spændende lorte-historier.
Læs også kommentarerne, som inkluderer en historie fra en der måtte gribe en gammel dames lort i hånden.
Så smukt…
Nå, men hvis I ikke er sarte, har jeg også en lorte-historie – er I sarte, så stop med at læs nu…
I 1997 rejste jeg rundt i Indonesien, med min ekskæreste. På et tidspunkt sejlede vi ud til de smukkeste små øer, og snorklede blandt koraller og flotte fisk. Det kunne have været ren idyl, hvis bare jeg havde undladt at spise nudler fra en gadevogn dagen før…
Heldigvis opdagede jeg et lille bambusskur, hvor der stod en toilettønde. Pyha.
Jeg gjorde hvad jeg skulle – og så mig så om efter toiletpapiret. Der var intet.
Så opdagede jeg spanden. Den lignede lidt nudelbøtten herunder, med små spændende flydende ting i.
Jeg kunne vælge mellem:
A): tage min hvide bikini direkte på igen, og formentlig dekorere den med synlige brune spor
B): stikke hånden i spand, og finde lidt vand at vaske mig med
Efter meget lang tænketid, valgte jeg mulighed b.
Det var ikke rart.
Hverken fiskeriet efter vand, eller fornemmelsen af fedtet numsehul mod fingre.
Der var selvfølgelig hverken håndvask eller sæbe på øen – så jeg brugte ikke min venstre hånd til noget som helst i månedsvis efter, for tanken om at den hånd havde gået uvasket i 8 timer efter operation numsevask var nærmest ubærlig…

10/31/11

Om weekend og musik – mandagstip

Ingen mandagstips fra superpigerne – måske senere på ugen, til de af jer der synes det er sjovt.
Havde en god weekend, hvor jeg var til pladereception fredag – uden børn, til ret fantastisk Halloween fest lørdag – med børn der var høje på sukker og udklædning og ikke kunne føre en samtale, og til familie-komsammen søndag – hvor børn
forsvandt i bedsteforældrefavne og kusineræs.
Så jeg har ikke ført en samtale med mine egne unger en hel weekend, udover at plage mig til et knus fra dem, eller den samtale jeg hviskehvæsede med den 5 Årige kl 05 søndag morgen:"NEJ-det-er-ikke-morgen-se-på-uret-og-sov-nu!"
Den virkede iøvrigt ikke, samtalen, så vi havde en meget lang søndag…
Og det var den lange forklaring på manglende børne-mandagstip: har ikke haft tid til at spørge dem om noget.
Men: jeg kan give mit eget mandagstip: køb denne cd!
Og jo, det er min gamle veninde, og ja det ligner reklame at jeg skriver det – men seriøst: den er voldsomt god, og jeg ville anbefale den, uanset hvem der havde lavet den.
Billie Holiday med ekstra lag af stemme og personlighed. Hørte den hele søndag morgen – så kunne de unger lære ikke at stå så tidligt op, for før 6 er der ikke disney Channel, kun jazz…..

10/30/11

Om alternativ graffiti

Da jeg postede fotoet af den fine cykel med hæklet udstyr i forgårs, fik jeg følgende uddybende forklaring, fra en læser, Signe:”Det er et nyt fænomen der hedder yarn-bombing, en slags strikket graffiti. En af de fedeste happenings inden for yarnbombing var da Marianne fik kvinder fra hele verden til at strikke et tæppe til en tank http://www.marianneart.dk/

For mere underholdning, google yarn bombing – og hermed kan så forklares hvorfor jeg så pludselig er begyndt at hækle…”

Strikket grafitti – så cool. Håber snart

Det slår an, blandt de unge graffiti-malere.

Forestiller mig en flok seje hættetrøjedrenge, der lige smider et par hæklede tags, eller sidder sammen og strikker noget svedigt nice.

Tak, Rikke, der blev jeg lige både klogere, og underholdt!

Sendt fra min iPhone

10/29/11

Om bløde trafikanter

Jeg gik forbi denne cykel i går, hvor den stod og blærede sig, med alt sit smarte strikkede og hæklede udstyr – selv bagagebæreren havde fået et lille strik-omslag.
Helle for ikke at køre på den i regnvejr, hvor den formodentligt lugter ramt af vådt får, men bortset fra det er blærefaktoren høj med sådan en cykel,
med stærkt personligt udstyr.
Var det ikke noget for jer krea-bloggere derude?

10/27/11

Om sportslige færdigheder

Ninjaman er vokset op i en lille by, langt ude på landet, men med en god idrætsforening. Da der ikke var så meget andet at foretage sig i byen, har han derfor gået til alle tænkelige sportsgrene: dans, badminton, skydning, karate, klatring, stangtennis, dværgkast og en hel masse mere.
Han er vildt god til alt fysisk, så han blev naturligvis medaljevinder i det meste af det han foretog sig, og han kan træne sig til en sixpack på få uger.

Jeg er modsat. Jeg gik til håndbold to gange – stoppede fordi jeg lukkede øjnene og dukkede mig når nogen smed bolden til mig.
Karate gik jeg til en halv sæson – men lærte intet, for opvarmnigen udmattede mig så meget at jeg intet lærte af resten.
Tai chi en gang – jeg kunne ikke huske alle de der bevægelser og stod bare og gloede tomt.
Det eneste mål jeg har scoret i fodbold var et selvmål, og det eneste jeg har ramt med battet i rundbold, er mit eget lår.
Tre af vores døtre er ligesom mig.
Vil hellere sidde inde og læse eller male, og undgår bolde.

Men frk fantastisk og hendes far er ens. Ved aftensmaden sidder de begge og hopper i stolen, fordi det er så svært for dem at sidde stille.
Hun kan ikke sige noget uden at hoppe imens, hun lærte sig selv at cykle – første gang hun forsøgte – og kan løbe så hurtigt at man tror det er løgn.
I morges tog hun flere armbøjninger end mig – og jeg besluttede mig for at finde en sportsgren, hvor jeg kan få trænet lidt muskler, så jeg ikke bliver slået af en 6 årig.

Skal bare lige have fundet en sportsgren der hverken kræver koordieneringsevner, boldøje, udholdenhed, muskler eller teamwork. Så har jeg en chance for at kunne lære det….

10/27/11

Om brugsanvisninger

Ja, moderne teknologi har altid været svært…
Se selv HER – og så er den endda på norsk, hvilket gør den endnu sjovere.

10/26/11

Om bidevenlige kinder

Superbaby har verdens dejligste, tykke kinder, og har fået så mange kys på dem, at hun nærmest har slidmærker.
Nu er hun 16 måneder, og bestemmer selv hvornår man må kysse hende. Knus deler hun glad ud af, men kyssetilladelse skal indhentes før
man kysser løs – ellers kan man godt få en lussing retur.
(hvilket hendes far egentlig synes lover godt – han frygter allerede et rend af teenagedrenge efter hans piger om få år, planlægger noget med voldgrav og løse hunde rundt om huset for at holde dem lidt på afstand – så det fryder ham vist lidt at mindstepigen deler lussinger ud ved uønskede kys…)
I går kom superbaby hjem fra vuggestue med to store bidemærker i de buttede kinder.
Jeg spurgte hvem der havde bidt, men pædagogerne ville ikke sige det: "måske hævner du dig, og bider igen!" jokede de.
Tsk tsk, som OM jeg kunne finde på den slags!
Jo okay… Det er måske lidt det jeg først tænkte:hævn!
Men ved nærmere eftertanke, tror jeg hellere jeg ville presse vedkommende lidt for gode råd, om hvordan han dog fik mulighed for at komme så tæt på de forjættede kinder….
Forstår godt trangen til at nusse, kysse, småbide de små bløde kinder lidt – men må nøjes med at glæde mig over alle de knus hun giver!

10/25/11

Om varme balder

Jamen, det er jo tirsdag.
Tirsdag er min “affodre-påklæde-aflevere-fire-unger-og-være-på-job-8.30″dag. Den kan godt være stresset – som før nævnt – men jeg er ved at lære af mine fejl, og vi er efterhånden effektive og hurtige(og plettede, og med uglet hår – men hey, man kan jo ikke være perfekt, vel?)

Nu er de afleveret i vuggestue/børnehave/skole, og jeg holder foran mit arbejde og læser mails, og skal til møde om lidt.og jeg er svedig og irritabel. Hvorfor, spørger du?

Stresset køretur? Nej da, var næsten ude af døren i tide og kørte pænt.

Lært børnene nye bandeord? Nej, ikke rigtigt….Kom muligvis til at hvisle noget a la:”pik mig i øret”, da bil gik i stå i kryds, men ellers ikke.

Sure børn? Heller ikke, de var voldsomt søde, og jeg glæder mig næsten til at hente dem igen allerede.

Nå, jeg er muggen, fordi et eller andet fjols(Ninjaman) har tændt for varmen i førersæde, og et eller andet større fjols(mig), kunne ikke finde ud af at slukke det igen, og har tapsvedt på en times køretur, med uldstrømpebukser, vinterjakke og lummervarmt sæde.
Jeg forsøgte at slippe af med sædevarmen på forskellig vis: blinkede hidsigt til begge sider, tændte radioen, sprøjtede vinduesrens ud over det hele, dyttede lidt, lagde ryglænet på mit sæde ned. Intet virkede.
Jeg har nu så varme balder, at jeg er sikker på de må lugte lidt af branket bacon.
Men det er der jo mange der kan lide, så måske skal jeg bare forvente mig en dag med ekstra-meget positiv opmærksomhed, fordi jeg dufter af bacon?
Er spændt på hvad dagen vil bringe – men klipper muligvis hul i strømpebukserne til mine balder, hvis jeg ikke finder ud af hvordan jeg slår sædevarmen fra, inden jeg skal hjem igen…

10/24/11

Om skovbørnehaver – et mandagstip

I dag er det min niece, Pippi 5 år, der leverer mandagstippet.
Hun sov her i lørdags, og på et tidspunkt overhørte jeg hende fortælle Hulk noget om hvor hårdt det var at gå i udflytterbørnehave – for man skulle hele tiden: “passe på ikke at blive overfaldet af ræve og vilde harer.”
Så jeg spurgte om hun ville give lidt tips til børn der skulle gå i skovbørnehave/udflytterbørnehave, og det ville hun med glæde – og hvis nogen af jer bliver bekymrede for det stakkels barn, vil jeg lige berolige med, at jeg tror at ret meget af det er fri fantasi.
Hun har en ret fantastisk fantasi, og nød at vi var mange der sad og lyttede til hendes fabuleren.
Pippi, om skovbørnehaver:” hver morgen kører busserne afsted.
Der er mange børn der kaster op, fordi de bliver køresyge. Engang kom jeg til at tage en pose med opkast fra en der hed Milas, for jeg troede det var noget gulerods-is. Opkast smager ikke godt!
Skovbørnehaver ligger tit i en skov.
På min børnehave er der nogle legepladser, og et hus og en mark.
Man må være alle steder, bare ikke på marken eller i Oles hønsehus. I hønsehuset kan der gemme sig store, vilde harer, der BIDER – eller ræve! Også om morgenen…
Engang løb en ræv efter mig, og jeg løbte og løbte.
Så overfaldt den mig.
Hvis man går i udflytterbørnehave, er det godt at have en ven der går med kniv – det gør min ven Pelle heldigvis, så han skyndte sig at lægge ræven om på ryggen, og sige han ville skære i den, hvis den bed mig! Så gik den sin vej.
Det er ærgeligt vi ikke må gå på marken, for en gang så vi en bondemand med en hømaskine. Så kom der en kraftig vind og blæste hans bukser af, og da han stod der, uden bukser på, kom der en ulv og løb efter ham! Det var svært at løbe uden bukser, men Pelle måtte jo ikke redde ham, for vi må ikke være på marken. Så ulven fik en masse saft i munden, og skulle lige til at bide ham i balden – og så slap han heldigvis fri.
Jeg synes børn allesammen skal gå i udflytterbørnehaver, for man kan klatre og løbe og samle blade, og man får mange venner. Og så får man set naturen – hjorter og harer og alt muligt.
Man kan bare følges med mig, for jeg er meget modig.

10/22/11

Om naturtro bamser

Denne lille rædsel, fik min venindes datter i gave.
Vi morede os længe over den lille seddel, der praler af at :”bamsen er designet til at ligne de rigtige dyr fra naturen.”
Really? Hvor lever de tynde elefanter med de pink ører og pik-lignende ben så henne?
Ville rigtigt gerne derhen så, og se dem trippe rundt…