Om lort
Fantastiske Maria, bloggede forleden om spændende lorte-historier.
Læs også kommentarerne, som inkluderer en historie fra en der måtte gribe en gammel dames lort i hånden.
Så smukt…
Nå, men hvis I ikke er sarte, har jeg også en lorte-historie – er I sarte, så stop med at læs nu…
I 1997 rejste jeg rundt i Indonesien, med min ekskæreste. På et tidspunkt sejlede vi ud til de smukkeste små øer, og snorklede blandt koraller og flotte fisk. Det kunne have været ren idyl, hvis bare jeg havde undladt at spise nudler fra en gadevogn dagen før…
Heldigvis opdagede jeg et lille bambusskur, hvor der stod en toilettønde. Pyha.
Jeg gjorde hvad jeg skulle – og så mig så om efter toiletpapiret. Der var intet.
Så opdagede jeg spanden. Den lignede lidt nudelbøtten herunder, med små spændende flydende ting i.
Jeg kunne vælge mellem:
A): tage min hvide bikini direkte på igen, og formentlig dekorere den med synlige brune spor
B): stikke hånden i spand, og finde lidt vand at vaske mig med
Efter meget lang tænketid, valgte jeg mulighed b.
Det var ikke rart.
Hverken fiskeriet efter vand, eller fornemmelsen af fedtet numsehul mod fingre.
Der var selvfølgelig hverken håndvask eller sæbe på øen – så jeg brugte ikke min venstre hånd til noget som helst i månedsvis efter, for tanken om at den hånd havde gået uvasket i 8 timer efter operation numsevask var nærmest ubærlig…