09/23/11

Om fysisk nærkontakt med fremmede mennesker

I sidste uge, vågnede jeg en morgen, med superbabys 11 buttede kilo liggende hen over min brystkasse.
Hun måtte have ligget der en stor del af natten, for min nakke sad ihvertfald fastlåst i samme position, da jeg fik hende pillet af.
Så jeg måtte en tur til kiropraktor – tre ture hvis det skal være helt rigtigt.
Min kiropraktor er en lille rund mand, på ca 60. Han ved virkeligt hvad han gør, og er meget intuitiv – men for en som mig, der er lidt genert over fysisk kontakt, kan det godt være lidt grænseoverskridende.
Det er nemlig ikke kun “knæk-bræk-knas” på briks, men også alternative små vrid han bruger.
Således befandt jeg mig i dag i en aparte position, hvor jeg hvilede mit øre mod hans lille runde brystkasse, mens han hev mig lidt i skulderen i modsat retning.
Jeg kunne høre hans hjerte slå.

Det er underligt intimt at sidde sådan og blive vredet på plads, i ømt favntag med lille fremmed mand.
Men måske kan det hjælpe lidt på min fysiske generthed?
Jeg skal op og hente børnehavebarn om lidt – og plejer altid at grue for at løbe ind i min venindes eksmand, der altid skal kysse mig på panden. Det synes jeg altså er noget akavet – både fordi det ligesom cementerer at han er 40 cm højere end mig og derfor i pandekyssehøjde – men også fordi jeg bare ikke har det helt godt med at blive kysset af folk jeg ikke kender så godt…
Men en dag som i dag, hvor jeg har fået udvidet mine grænser, ved at kramme kiropraktor og lytte til hans hjertelyd, er jeg nok bedre rustet til ham der pandekysseren.
Tror sgu jeg tager ham på numsen, hvis han prøver på noget!