08/27/11

Om højdeskræk

Der er 15 hverdage tilbage, før superbaby er fuldtids-vuggestuebarn – og det der indkøring går ikke særligt godt…
Så jeg gav lidt op i går, og tog hende og Hulk med i zoo i stedet.
Lettet over at pjække for indkøring en dag, lod jeg mig overtale til en tur op i zoologisk have tårnet.
Hulk var meget ivrig og spurtede i forvejen op af trapperne, mens jeg slæbte en modvillig baby op, der sparkede og ormede.
En fjerdedel oppe synes jeg det blæste meget. Begyndte at klamre mig hårdere til både gelænder og baby.
En tredjedel oppe, råbte Hulk om jeg kunne se vores hus – jeg prøvede, men det snurrede rundt, så jeg skød skylden på dårlig form, og fortsatte opad.
To tredjedele oppe blev mine ben helt bløde, og da Hulk spurgte om et eller andet tårn var det på "røvhuspladsen", måtte jeg i stedet kapitulere, og sige vi skulle ned igen.
Vaklede nærmest ned, med nu skrigende baby, og semi-surmulende Hulk.
Jeg anede altså ikke jeg havde højdeskræk på den måde!
Først da vi var halvvejs hjemme, stoppede mine ben med at ryste – til gengæld gør de ondt i dag, som om jeg har løbet en maraton.
Billedet forestiller udsigten halvvejs oppe i zoo-tårnet.