Om tøj-misundelse

I morges fulgte jeg min spændte 6 Årige i skole, til den første almindelige skoledag.
I skolegården overhørte jeg tre 8. Klasses pigers samtale – den ene af dem havde fået nye diesel jeans, og de andre to var ved at dåne af misundelse, og gav hende sødt mange komplimenter.
Bagefter kørte(ja, KØRTE! I bil, sgu!) jeg superbaby hen i vuggestuen, hvor vi er i gang med noget indkøring.
Superbaby var iført denne rædsel, der stammer helt tilbage fra krea-girls tid: en teletubbies-spencer, og DEN gav så meget respons på blækspruttestuen, at diesel-bukserne godt kunne pakke sammen!
"tinkywinky!!!" råbte det første barn, da superbaby betuttet trådte ind af døren, og sekundet efter stod der 5 små halvandet Årige og rokkede monotont fra side til side, mens de brummede temasangen.
Superbaby så skræmt op på mig, og forsøgte at kravle op af mine ben, for at komme i sikkerhed for fanklubben, men det tiltrak bare endnu større opmærksomhed, så nu var det otte små fans der, som hjernehungrende zombier, jagtede hende rundt, mens de messede:"tinkywinky! Stort kram! Sig hejhej!".
Vi var der to timer i dag, og på intet tidspunkt var hun uden forfølgere. Under frokosten brød hun grædende sammen af presset, da hendes sidekammerat bøjede sig ind over hende og nynnede;"teletubbies, teletubbiiiiiiiiies!"
Så gik vi hjem.
Og jeg har lovet hende, at hun fremover kun behøver have kjolen på herhjemme, hvor hun selv kan fryde sig over den, uden pushy beundrere!

9 thoughts on “Om tøj-misundelse

  1. Niecen har også opdaget teletubbies (Kaye har indset at det måske ikke var det smarteste træk at købe en dvd med dem) og hvis man skulle komme til at slukke og insistere på at det er spisetid stikker hun i et monster-hyl og skriger "MERE TELETUBBY" mens hun klamrer sig til fjernsynet. Om jeg forstår hvad der er så fantastisk ved nogle creepy dukker der åbner og lukker en dør og ikke laver andet end at elske hinanden meget højt og kramme

  2. Konen: Det er rigtigt.Det med Teletubbies er lidt uforståeligt.De er ligesom i trance..?Supermor: Det er da også vildt skræmmende at blive "tilbedt" og "forfulgt" på den måde bare fordi man har en smart kjole på…

  3. *tører en tåre væk og prøver at få samling på sig selv efter ukontrolleret hikste-grine-anfald*:DTeletubbies er en syg sekt. Syyyyg!

  4. He he – min datter (nu 16 år) havde præcis den samme kjole, bare lidt større tror jeg, og hun e-l-s-k-e-d-e den!! (Flere år senere solgte jeg den til en anden mor som også gerne ville se stjerner i sit barns øjne)Men heldigvis er Teletosserne – som alt andet – en fase, og det går over igen!

  5. Jamen de har da også sådan et stenet udtryk i øjnene, de der Teletubbier. Måske bliver der overført noget hypnose til de uskyldige små – lidt kultagtig påvirkning? – og det er derfor de som en flok får ukritisk følger ethvert tegn der vækker hypnosen til live…..Stakkel barn, men du må nok bare forklare hende at det er prisen for at være populær….

  6. hej,
    hvis du stadig har denne teletubbie kjole, vil jeg bare gerne købe den?? smil, vores datter på 11 mdr elsker dem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *