Om vildmands-drengen

Hvis min fætter var en superhelt, ville han hedde vildmands-drengen. Ingen tvivl om det: han kan lidt af hvert med en økse, har vandresko så store at de også kan bruges som kano, har ikke et problem med at lugte af gnu i perioder, og har et stort, mærkeligt udseende, skæg, som han kan gemme ting i.
Han er ti år yngre end mig, og har været et af mine absolut favoritmennesker siden han blev født.

Men jeg har da også måttet ofre lidt i tidens løb – bl.a min højtskattede sove-længe-tid, da han var de der 8-9 år og tit overnattede hos mig på mit kollegie. Her måtte jeg være meget pædagogisk kl 06 om morgenen, og forklare:"nej – det er altså for tidligt at ringe telefonfis – den slags skal man vente med til efter 8!"
Først udholdt jeg mange år med besøg af barn der vågnede kl 06 – da jeg så selv fik børn, var han teenager der kunne sove til kl 15…
Jeg lader ham stadig tit vinde i spil, fordi han er sådan en dårlig taber, og har måttet forlade biografer i utide nogle gange, fordi han blev bange for filmen(dog ikke for nyligt).

Men – hvad jeg har måttet udholde af mindre ubehageligheder fra vildmandsdrengens side i årenes løb, opvejes til fulde af hvad mine piger udsætter ham for nu.
Han har svært ved at sige nej til dem, og det er en chance de griber, så han bliver tvunget til 4 timers brætspil, efterfulgt af 2 timers højtlæsning og rundet af med en makeover – af vildmandsdrengen.
En tortur-kombi, som svagere mænd ville være bukket under for.
Men ikke den kække vildmandsdreng – han giver dem frit løb, og tager det
med ynde.
Er der nogen af Jer der har en forestående fest, og ønsker en makeover, så kan team superpige hyres som makeup-konsulenter. Bare sig til!
Her forleden stylede de således deres sagesløse onkel, med blå øjenskygge i ansigtet, sort til at fremhæve unibrow, guldhåndtaske, og et væld af spænder og sløjfer i hår og skæg.
Han følte sig vist som en helt ny mand bagefter…

(Visited 37 times, 1 visits today)

12 thoughts on “Om vildmands-drengen

  1. wow, det er godt man har sådan en fætter så man selv lige kan slappe lidt af også. Jeg ved dog ikke helt om jeg tør sådan en make-over, for jeg forestiller mig lidt at de er som gribbe når man har sat sig ned.

  2. Oh my – hedder din fætter Søren? Og i så fald, hvis det er den Søren jeg kender, er han lige steget betydeligt i min bog! Selvom det nu så meget pænt ud i forvejen 🙂

  3. Dét gør jeg 😉 Han er en fin vildmandsdreng, i tilfælde af at det er ham, sku jeg lige hilse og sige.

  4. Sikke en gave for jeres piger! Han er jo så meget mere mand fordi han tillader at du viser os billede af ham, for det har du vel spurgt ham om lov til ikk? :DHvor er han særlig, fedt med mennesker i livet, der er sådan!

  5. Pingback: Om grydelåg | Superheltemors bekendelser

  6. Pingback: Om seje onkler | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *