08/12/11

Om sokkebjerget

Vasketøjsfoldning er en sikker nr 1 på listen over kedelige aktiviteter, er vi enige om herhjemme.
Hvis vi også tog os tid til at finde de børnesokker der passede sammen, ville foldningen tage fire gange så lang tid.
Så det droppede vi for nogle år siden, og indførte fælles-sokke-kurven, hvor de stakkels omsorgssvigtede børn hver morgen har skullet finde to de syntes der matchede.
( jaja, det er synd, meld mig bare til børneværnet – det er dit ord mod mit!)
Det har været interessant at se hvordan de griber sokkelotteriet an: krea-Girl bliver ved med at lede til hun finder et par, Hulk tager bare to i ca samme nuance og skider på om det er en knæ og en ankelsok, og frk fantastisk tager de to første sokker hun får fat i, uanset farve eller størrelse.
Men i går blev vi enige om, at det måske var ved at være lidt for forvirrende – og at der efterhånden faktisk ikke var to ens tilbage…
Så hele bunken røg ud, og vi købte 8 par ens grå i str mellempiger og 6 par ens sorte i str ældstepige.
Jeg troede de ville blive glade for at undgå sokkelotteri – men denne morgen sad de og surmulede med deres matcende sokker, og frk fantastisk mumlede:"det er bare ikke særligt sjovt, med kedelighedssokker…"
Så nu er vi dem med kedelighedssokkerne – ved ikke om det er værre end at være dem med pippi-pigerne?