08/31/11

Om oprydning og dimser

Vi bor 6 mennesker, uden oprydningssans, i et lille hus på 95 kvm.
Gæt selv hvor rodet her altid ser ud – og tilføj så 10% rod oven i dit gæt.
Ja nemlig.
Da jeg irriteret spurgte den 9 årige:”årh, hvorfor ser dit værelse altid ud som om Shanes (fra Shanes verden) og en gruppe bavianer er gået amok med lim og legetøj?”, fik jeg det rappe svar tilbage:”man kan jo kun spille med de kort, man har fået på hånden…”
(HVAD? Hvem har lært det barn at svare igen med noget så gammelklogt og ordsprogsagtigt?).
Nå. Men hun har jo ret…
Jeg roder med aviser, bøger, halvskrevne projekter, og smykker, Ninjaman spreder en lind strøm af tøj han skifter overalt i huset, samt krummer og halvdrukne glas med saft efter sig, og ungerne kan ikke nærme sig noget legetøj, uden det flyder o.v.e.r.a.l.t…
Og når pladsen er trang, og der i forvejen er stoppet mange ting ind i huset, så ser det vildt ud når der rodes.

Børneværelset, i dag. Har før flashet foto af vores gang her.

Hulk er den værste. Hun er et meget varmt barn, der nemt sveder, så ikke nok med at hun gradvist afklæder sig sit tøj dagen igennem, og bare lader det ligge hvor det falder – hun HADER at rydde op, og laver alle mulige krumspring for at slippe for fællesoprydninger.
Bortset fra en ting: hun har arvet noget “sylvanian families” legetøj fra sin ene søster – og det ligger omhyggeligt i en skotøjsæske, med sirlige små tændstikæsker med bittebittebittesmå smådele i, og omhyggeligt redte senge til de to kaniner der bor der.
Hun er totalt nazi omkring orden i den kasse – mens alt andet roder omkring hende.
Om 14 dage har hun fødselsdag.
Det er helt sikkert, at der skal pustes til hendes oprydningsgen , så vi har allerede fået alle bedsteforældre med på at der skal købes sylvanian til hende.
Uh, håber det får hende inspireret til allround oprydningstrang! Kunne det ikke være fantastisk? Hun er foreløbigt den eneste der har udvist bare lidt ordenssans herhjemme, så hun er vores store håb!

08/30/11

Om foruroligende sætninger

Bør man ikke blive lidt nervøs, når ens 4 årige glor ind i køleskabet, og siger:”årh mand, jeg har totalt æder på!”
Troede kun det var noget bumsede teenage-hashvrag sagde, men åbenbart ikke!
(Det viste sig så, at hun havde hørt det i en sang – og troede det betød “meget sulten”….)

08/29/11

Om geparder – et mandagstip

Dagens mandagstip leveres i dag af min niece, der gerne vil kaldes “Pippi”.
Hun er 4 tre-qwuart år gammel (jo, det udtales altså med q!)
Pippi vil gerne være dyrepasser en dag, for hun ved – med egne ord:”utroligt meget om dyr!”
Så her fortæller hun lidt nyttige tips, som man skal vide, hvis man vil være dyrepasser.
Pippi:” Hvis man vil være dyrepasser, skal man først gå på dyreskole og lære hvad dyrene hedder og hvad de spiser. Jeg ved nu meget allerede – især om geparder!
Geparder spiser faktisk ikke så meget kød. Det TROR man bare – i virkeligheden kan de bedst lide agurk… og asparges.
De er lynhurtige til at løbe, men det er jeg også selv.
Som dyrepasser skal man hjælpe geparderne med at bygge deres huler. Det gør man, ved at slå på nogle sten, med en pind.
Det er hårdt for geparderne hvis de får skoldkopper – for de skal også have plads til deres pletter!
Jeg ved også noget om bjørne. Jeg kan især godt lide når de står op, på bagbenene.
Hvis man ikke vil spises af en isbjørn, så skal man fange den når den er baby, og sørge for at den får masser af vand – vand, vand, vand. Så bliver den så rolig, at man kan ride til børnehave på den. Man kan også bare sælge den.”
Hulk – der også er 4 tre-qwuart år gammel, supplerer:” hvis man er dyrepasser og skal ind i isbjørneburet, så skal man aldrig drysse krydderier på sig selv, eller sige noget om hvor lækkert man smager. Det ville være dumt…”

Så, nu har I fået ekspertråd, hvis I også overvejer at blive dyrepasser!
(og det var endda bare et lillebitte udsnit af Pippis store viden om dyr – jeg fik også gode tips til hvordan man kender forskel på han og hun skildpadder(hunnerne har sløjfer på skjoldet til fest), og hørte lidt af hvert om flyvende hunde og giraffer. Det må i have til gode til en anden gang.
Hvad vil I have tips til på næste mandag?

08/27/11

Om højdeskræk

Der er 15 hverdage tilbage, før superbaby er fuldtids-vuggestuebarn – og det der indkøring går ikke særligt godt…
Så jeg gav lidt op i går, og tog hende og Hulk med i zoo i stedet.
Lettet over at pjække for indkøring en dag, lod jeg mig overtale til en tur op i zoologisk have tårnet.
Hulk var meget ivrig og spurtede i forvejen op af trapperne, mens jeg slæbte en modvillig baby op, der sparkede og ormede.
En fjerdedel oppe synes jeg det blæste meget. Begyndte at klamre mig hårdere til både gelænder og baby.
En tredjedel oppe, råbte Hulk om jeg kunne se vores hus – jeg prøvede, men det snurrede rundt, så jeg skød skylden på dårlig form, og fortsatte opad.
To tredjedele oppe blev mine ben helt bløde, og da Hulk spurgte om et eller andet tårn var det på "røvhuspladsen", måtte jeg i stedet kapitulere, og sige vi skulle ned igen.
Vaklede nærmest ned, med nu skrigende baby, og semi-surmulende Hulk.
Jeg anede altså ikke jeg havde højdeskræk på den måde!
Først da vi var halvvejs hjemme, stoppede mine ben med at ryste – til gengæld gør de ondt i dag, som om jeg har løbet en maraton.
Billedet forestiller udsigten halvvejs oppe i zoo-tårnet.

08/26/11

Om sexede violiner?

Jeg har levet i et hjem med violiner – og kun med nød og næppe overlevet. Både min mor og søster spillede violin(min søster skiftede senere til cello) – og de forestillede sig nok at det lød bedre end det gjorde, for ellers ville de ikke have spillet så ofte…
Vores gravhund hylede og skreg når de spillede, og gemte sig under møbler, og jeg måtte forskanse mig bag høretelefoner, når min søster hvinede skalaer af, eller min mor improviserede på violin til Frank Zappa plader.
De BLEV bedre, men jeg svor at jeg var blevet traumatiseret for livet og aldrig ville kunne høre violiner, uden at have lyst til at kradse mine trommehinder ud for at slippe.
Men så kom der et katalog fra koncerthuset i dag. Og se lige ham den lille violin-frækkert her.
Ren ugebladsnovelle-prins, med rock n roll violinen kækt på skulderen.
David Garrett, hedder den tysk/amerikanske nedringede stryge-rocker, som har spillet siden han var 4, og udgav første cd som 13 årig.
(hurra for Google!)
Jeg ved ikke hvordan det lyder – tør som sagt ikke lægge ører til strygere igen – men det ligner sådan noget med brændende enhjørninge på scenen, og muligvis noget chippendale-strip.
Gid min gamle gravhund kunne have oplevet denne dag – er sikker på hun ville have nydt ham…

08/24/11

Om at være (lidt for meget) mor

Ville deltage i en konkurrence på nettet i går – et nemt spørgsmål der skulle svares på, og så navn og adresse.
Ud for feltet med “fornavn” skrev jeg:” Mor”. Sad og kiggede lidt på det, for det
så underligt ud,men jeg kunne ikke helt komme i tanke om hvorfor.
Så huskede jeg endelig, at det er fordi de ikke er mit navn – og brugte skræmmende mange sekunder på at huske hvad mit eget fornavn egentlig var…

GODT det der barsel lakker mod enden, jeg har åbenbart stærkt brug for at komme lidt ud blandt voksne mennesker igen!

08/23/11

Om at sidde stille i skolen – VIND fede præmier til dit barns klasse!

Min vilde og aktive frk fantastisk, er netop startet i børnehaveklasse. Hun elsker det, men for sådan en som hende,med hopla i kroppen, er det svært at sidde stille.
Hendes klasse har fået to bobles orme, de er samme højde som de andre stole i klassen, men har let rundet bund, så børnene kan sidde og vippe lidt på dem, og nemmere koncentrere sig, når
uroen i kroppen bevæges ud – så børnene skiftes til ar låne dem som stole i timerne, og tumler med dem i pauserne. Det er genialt, og alle klasser burde have dem!
Og nu til det der er interessant for jer: du har mulighed for at vinde 2 skønne orme + 30 bobles penalhuse til dit barns 0. klasse, og gøre dem lige så glade for dem, som frk fantastisk’s klasse er for deres!
Bare skriv en kommentar, så trækkes vinderen om en uge.
(og går dit barn i børnehave kan de også få glæde af dem der!)

08/23/11

Om omsorg og frøer

Min 9 årige og naboens dreng, fandt en klynge æg – enten frø-æg eller salamander-æg  – i weekenden, og har brugt al tid lige siden, på at pleje de der æg.
De har bygget swimmingpools, numse-vaske-område, liggestole, legepladser, små stole ud af æbler og separate soverum til deres kommende frøbørn – og brugte 15 kroner på at købe en baby-spilledåse på et vejloppemarked, så de kunne spille beroligende musik for deres små æg.
                    
                          Sådan ser de ud, æggene, som på billede 2. Er der nogen her, der ved hvad det er for nogle?
I går fik superbaby sneget sig ind i haven, og med ivrige grabsefingre fik hun fat på gryden, med æggene og gav den en rystetur, mens de to store nærmest gik i chok:”AAAAAAARGGGGH!”
Jeg fik hende fjernet, og slæbt ind til os selv, og hørte kort efter rytmiske KLONK KLONK KLONK lyde fra naboens have, hvor naboens dreng rytmisk slog to stykker træ sammen.
“Bliv ved! De er stressede!” coachede min datter, og jeg blev så nysgerrig, at jeg måtte spørge hvad de lavede.
Det var så hjerterytmer de imiterede…. Så de små æg kunne føle sig trygge igen, oven på den grimme oplevelse.
Meget nørdet – men fandeme også lidt sødt.
Nu håber jeg bare æggene udklækkes, for der er blevet øst MEGET kærlighed ud over dem!