Om stilhed i bilen

Jeg blev lige spurgt på mail, om hvordan det går med mit helt nye kørekort, og potentiel vanvidskørsel her på Mols.
Fornemmer jeg, at nogen måske slet ikke tør bevæge sig ud på vejene, når jeg kan komme kørende?
Nå,men det går egentlig ok med det. Jeg har kørt turen til og fra Ebeltoft en del gange nu, og bortset fra nogle lidt sære parkeringer, er det gået helt ok.
Set udefra, ihvertfald…
Ingen bulede biler, påkørte plankeværk eller fartgrænser ikke overholdt.
Det der har taget mest skade, er mine stakkels børns psyke – jeg tolererer nemlig ikke skænderier fra bagsædet, når jeg kører.
Faktisk synes jeg almindelig glad sniksnak er forstyrrende for min koncentration.
Så vi kører i anspændt tavshed, og hvis nogen vover at åbne munden og pippe:”moar! Hun sparker/fylder på mit sæde/knipser min bamse i øjnene/smasker/bøvser mig i hovedet/rækker tunge/prutter!” får hun, det ikke særligt konstruktive svar:”HOLD MUND, mor KØRER! VIL I HAVE VI KØRER GALT, hva???!”
Så kommer den anspændte tavshed tilbage – nu blandet med dødsangst.
Må vist spare sammen til psykologtimer til mine børn, hvis ikke jeg snart begynder at føle mig tryggere ved min egen kørsel…

8 thoughts on “Om stilhed i bilen

  1. hahahaha lige præcis hvad jeg gjorde det første lange stykke tid efter jeg fik børn og bil – jeg hørte også mig selv skrige et par gange NU SKAL I TIE STILLE – VI I DØ HVA? uha uha – heldigvis kan jeg få rabat på terapi, min mor er børnepsykolog og min far traumeterapeut se hvor langt jeg er kommet 🙂

  2. Det er altså helt normalt! Der går lidt tid inden du kører på autopiloten… Jeg fik kørekort i 2008 og det var først sidste vinter, at jeg nu begyndte at kunne køre bil med mine 3 unger på bagsædet i snevejr uden at jeg kampsvedte af koncentration og med adskillige hvæsen bagud: "Ti stille NU!"

  3. Jeg tror Rådet for Sikker Trafik engang lavede en kampagne for seler med samme tema… (jeg måtte for øvrigt google Rådet for Sikker Trafik… for hed det ikke færdselsrådet eller Rådet for større trafiksikkerhed?)

  4. Det er da HELT normalt at der skal være stille når man skal koncentrere sig om bilkørsel.F.eks. skruer jeg også ned for radioen hvis jeg har svært ved at finde vej, som om det skulle hjælpe..!!??

  5. Lone: rigtigt – men gad nu godt slappe bedre af;-)Amarille, mette,Anne: årh godt at høre det ikke kun er mig! Jamen – der skal bare være STILLE!Stopdetdog: dem husker jeg godt, og den ulykke spøger i baghovedet, når jeg kører i stilhed…

  6. Det værste er når de pjatte slås og skaldgriner og morefaringen siger at lige om lidt så er der en som græder fordi en finger ramte lidt forkert og man har lyst til at vende sig i sædet og brøleHOLD SA FOR HELVEDE OP MED AT HAVE DET SJOVT..men bør vente til de faktisk skændes og man kan hente lidt autoritet til at slå dem verbalt over nakken.Det er meget nemmere, når de er småsure.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *