07/31/11

Om ekstra lange dage

Fik ikke lige blogger noget rigtigt i går – selv om jeg havde masser af tid til det.
Usædvanligt meget tid faktisk.
Stod nemlig op kl 04.30.
SÅ kan man rigtigt få noget ud af dagen – hvis ikke lige det var fordi man går rundt i en slags zombietilstand hele dagen, når man står så tidligt op…
Mine børn sover heldigvis relativt ok om natten – et mareridt der skal trøstes for i ny og næ, og i perioder en enkelt der synes det er morgen allerede kl 6.30, men ellers er vi nogenlunde vant til at få vores nattesøvn.
Men ikke i går.
Kl. 04.30
Frk fantastisk: her er så VARMT!Jeg kan ikke sove!
Mig: jamen, du har jo også lukket døren- den skal altså stå åben, når vi sover 6 mennesker i samme rum, og der er varmt i vejret
FF:(vrænger) jamen, jeg kan ikke LIDE den er åben…
Mig: jeg åbner den, og holder dig i hånden, så du kan sove.
(lille pause)
FF: jeg kan høre græsset ude i haven sige lyde!
Mig: ai, sov nu, skat…
FF: jeg kan høre far gå rundt i stuen
Mig: han sover – sov SÅ!
(Pause, Hulk sætter sig op.)
hulk:(småklynkende):årh, jeg har haft mareridt, kram mig!
(baby vågner og lægger sig henover mit hoved)
FF: jeg giiiiiiider ikke ligge her mere, jeg vil se fjernsyn!
(baby klynker, jeg prøver at holde om hende, så hun kan sove igen, men hun sætter sig op og griner)
Hulk: haha, hun har morgenhår!
Ff: haha, hun siger en sjov lyd!
(baby gør sig endnu mere umage med at sige lyde og lave ansigter, og klapper af sig selv)
Mig: SOV SÅ FOR POKKER! klokken er kun lige 5, om NATTEN! SOV!
(pause, anspændt stilhed)
Ff:(mumlende surt ned i pude)sikke dog en sur mor man har, her i huset… Og jeg SULTER og KEDER mig og er BANGE for lyde…
(pause – begynder at tro på de sover om lidt…)
Baby: Hej!!hejhejhej! Dadadada?
Mellempiger: HAHAHAHA hvor er hun sjov!

Nå, så gav jeg op. Og sad inde i stuen, med tre hysterisk grinende piger kl 05.
Kl. 9, hvor jeg her i ferien ellers plejer at stå op, havde jeg fået badet to af os, lavet morgenmad, læst avisen, brokket mig ca 34 gange over hvor tidligt de var vågnet, drukket tre kopper kaffe og støvsuget huset for alle rester af slik og sukker.
Superbaby var træt, så jeg bestak mellempigerne til stilhed med tv, og gik en tur med klapvogn – endte med at gå 6 km, for min sukker/koffein-fyldte overtrætte krop kunne ligesom ikke stoppe igen…

Resten af dagen, var lang.

07/29/11

Om temperament

Af en eller anden grund, er der en masse der har googlet sig ind på min blog, via sætninger som “børn med temperament” og ” 4 årig med voldsomt temperament”, her de seneste dage.

Min 4 årige bliver jo kaldt  for Hulk, netop fordi hendes temperament ikke var meget ulig den grønne, rasende superhelts temperament, især da hun var ca 3 år.
Så jeg har gjort mig en del erfaringer med emnet, men ved ikke om jeg kan bidrage med noget der rigtigt løser jeres bøvl med temperamentsfulde unger – men måske kan det hjælpe at høre, at det bliver bedre igen!

Da Hulk var knapt 3, slog hendes personlighed om, og fra at være forsigtig, kælen og genert, blev hun forvandlet til en lille tornado, fyldt med skarpe tænder, bandeord og trods.

Hendes halvandet år ældre søster har altid været lidt hyperaktiv og ikke så kæle-nusse-agtig, så Hulk fik totalt meget fysisk kontakt, for nogen skulle jo have alle de kys vi ikke fik lov til at sætte på den foregående baby – og hun har rigtigt nydt at være familiens mindstebarn.

Den vinter hun blev 3, var jeg gravid igen, og måtte ikke bære hende, fordi jeg havde for mange plukveer. Det kloge barn havde formentligt forudset detroniseringen fra nusse-tronen, og reagerede med massive mængder vrede på forhånd. For pokker, hvor VAR hun bare sur på mig, og den voksende mave…

Det tog mig ofte en time at gå fra børnehaven og hjem med mellempigerne, fordi Hulk smed sig i alle snedriverne og lå og råbte at hendes ben ikke virkede. Når vi så endelig nåede hjem, var hun endnu mere indædt sur, og trampede og stampede rundt, indtil en forkert kommentar fra mig eller en af storesøstrene fik hende til at blive grøn, sprænge sit tøj i stykker af raseri og forsøge at smadre et eller andet.
Hun kunne seriøst være vred i timevis af gangen, og ingen kys eller søde ord kunne hive hende ud af vreden.
Det var et halvt års tid, hvor vi listede rundt, alle 4, og forsøgte ikke at gøre den lille Hulk unødigt vred…

Surheden begyndte at lette lidt, da babyen ankom, og viste sig at være mindre af en trussel end Hulk havde frygtet. Sådan en sover jo en del, ser faktisk ret sød ud og kunne ikke gøre krav på Hulks enemærker, som fx kagebagning.
Så de vilde raserianfald begyndte gradvist at aftage, og nu er hun så på vej mod de 5 år, og klog, velformuleret, sød, hjælpsom og pissesjov.
De helt store raserianfald er næsten helt væk – omend man ALDRIG er i tvivl, hvis der foregår noget der ikke huer hende, for hun kan i høj grad godt sige fra, og gør det højlydt og iblandet saftige bandeord!
Men: det ER altså bare faser, det der med børn der er vrede(eller sover dårligt, er kræsne, har mareridt osv – det hele går over igen, promise!)!
Mine to store havde også en fase, da de var de der ca 3 år, og ca 5½ år, hvor de var ekstra temperamentsfulde – men da de er lidt blidere af gemyt, nåede de aldrig op på Hulks formidable niveau.

Jeg tror hun bliver en god politiker, en dag. Hun kan ihvertfald argumentere for sin sag, og brænder ikke inde med noget hun ikke får sagt!

07/28/11

Om mit eget værelse

Superpigerne bruger meget tid (og papir), på at bruge en fiktiv lottomilliard, til at bygge deres drømmehus.
Krea-Girl skal have et goth-sort værelse, med kraniepynt – og to nuttede kattekillinger(pyha, godt hun ikke kun er blevet sej!)
Frk fantastisk skal have et tumleværelse, der ligner et cirkus.
Hulk vil have et strand-værelse, med ægte sand og palmer, og alle de petshop-figurer der findes i verden.
Ninjaman skal have pool, bordfodbold, dart, fladskærm,Xbox og en bar, med et fadølsanlæg, der har hvedeøl. (Meget beskeden!)
Jeg kunne ikke finde på noget, men den 9 årige tegnede mig det her.
Et stille-og-roligt-skrive-læse-rum-med-udsigt.
Umidelbart lidt kedeligt og fantasiløst, i forhold til de andres drømme – men jeg har totalt set mig varm på den tegning. Kan se mig selv sidde der og kigge ud over min sø, mens jeg skriver et eller andet fantastisk.
Suk.
I virkeligheden, lige nu, står jeg ude på badeværelset og skriver det her.
Hulk og veninde bygger en hule i min sofa, Krea-Girl og hustegningerne dækker spisebordet, Ninjaman larmer med græsslåmaskinen i haven, superbaby sover i min seng, og frk fantastisk øver sig på hvor højt hun kan synge, mens hun slår koldbøtter i gyngen på værelset.
Så det her, er hvor jeg kan få lidt ro – på badeværelset, hvor jeg står og ser på min tegning af mit stille-og-roligt-skrive-læse-rum-med-udsigt.
Og drømmer lidt.
Lige om lidt går jeg ud i haven og tænder et bål, og så er det faktisk fedt at resten af familien ikke har hver deres drømmerum de kan forskanse sig i, for jeg ved de kommer begejstret rendende og plager om snobrødsdej.
Skal bare lige drømme mig til lidt ro først!

07/27/11

Om rigtige mænd

Drømte iøvrigt inat, at jeg pludselig opdagede, at superbaby hele tiden havde været en dreng.
Et helt år iført blomstret tøj måtte have skadet ham, konstaterede jeg grådkvalt – og sendte ham bort på kostskole i et år, hvor Carl mar Møller og Dennis Knudsen skulle arbejde på at udbedre de skader jeg havde fået påført det stakkels barn – bla ved at undervise ham i fagene “aktiv bagning for drenge” og “lær at lappe en cykel”.

Hvad pokker har min underbevidsthed gang i, når det mest mandige symbol den kan hoste op med, er en Carl mar og Dennis Knudsen kloning??

07/26/11

Om skoldkopper

Når man har skoldkopper over hele sin lille krop, og har været vågen hele natten fordi det klør, så er det altså helt i orden at få en trøste-is til morgenmad!
(hvis barnets mor skulle trøstes tilsvarende, skulle hun så starte dagen med en fustage øl, massage af en halvnøgen lækker mand og 3 kilo fyldt chokolade… HAR fortjent det – men er lidt bange for om børnene ville sladre i børnehaven!)

07/25/11

Om hvordan man får børn til at gøre hvad man siger – et mandagstip

Endelig blev det tid til et mandagstip – guldlog spurgte om råd til, hvordan man får børn til at gøre hvad der bliver sagt.
Eksperten til lige dette spørgsmål, må være krea-Girl, på 9 år, der har rig erfaring, med 3 yngre søstre og 2 små kusiner.
( hvis det var mig der skulle give ekspertråd, ville det blive noget ala dette: marens kloge ord)

Hvordan får man sine lillesøstre – eller andre små børn – til at gøre som man vil have?
Af ekspert, krea-Girl, 9 år.
“Man skal ikke råbe af dem, for enten ignorerer de en, eller også slår de eller skriger.
Hvis man slår dem, slår de bare hårdere igen. Så det skal man heller ikke.
Man kan sige:”hvis du er rigtigt sød, må du komme ind på mit værelse”.
Man KAN også sige: ” hvis du bliver VED med at drille, må du aldrig låne min mobil igen!”, men så risikerer man at de skriger højt, så det er bedre at lokke dem til at stoppe.
Babyer er nemme at lokke, hvis superbaby flænser i mine bamser, kan jeg bare lokke hende væk, ved at vifte med noget andet. Jeg kan selvfølgelig også bare løfte hende, det er praktisk når man bliver sur på en, som man kan bære!
Hulk er min stædigste lillesøster. Hvis jeg har prøvet at lokke med at lege petshop eller playmobil, og med at love tegninger, og de ting ikke virker – så kan jeg kun gøre en ting, og det er at lokke med noget lækkert.
Når jeg er til fødselsdage med skolen, så gemmer jeg tit noget slik, som jeg kan bruge til at gøre hende tam med igen, hvis hun nu går helt amok.”
Det var mandagens gode råd, er der andet i gerne vil have ekspertråd til, så bare aktiv det i en kommentar, og det vil muligvis blive taget op en anden mandag!

07/23/11

Om slanke-selvbedrag

Da jeg var helt ung, vejede jeg 49 kilo. Og tænkte rigtigt meget over det der med vægten: sagde altid nej til mere kage og holdt igen med mad.
Havde hele tiden sådan en frygt for ikke at være pæn eller tynd nok.
Da jeg var 22, og mødte Ninjaman, fik han mig til at slappe af med det der vægt-noia, og nyde en masse mere.
For han var (og er) helt enorm lækker og sød, og VILLE mig rigtigt gerne – blev bare begejstret da min nyfundne livsglæde (samt chokolade og øl) resulterede i mere røv og babser.
Jeg blev 8-10 kilo tungere, men følte mig glad og lækker.
Så gik der nogle år, og jeg blev gravid – og tog yderligere ti kilo på.
Som stadig sidder der – og altså ikke er helt så klædelige…

Mit problem er nu det omvendte: Ninjaman har fået mig så grundigt overbevist om at jeg er lækker, at jeg bilder mig selv lidt ind, at det der med 10 kilo for meget, er noget jeg helt kan skjule med tøj (i str large).
Jeg bliver overrasket når jeg ser fotos af mig selv, for jeg ser altså ret tyk ud på dem, og tænker automatisk at de må være taget i en dum vinkel, for jeg er jo sådan en lækker lille str small, ikke?

I går ryddede ninjaman og jeg så op i oversvømmet kælder, og jeg fandt et par gamle fotos af mig selv, taget på en sommerhusferie for 10 kilo siden. Jeg badede topløs.
Mig:”haha, se lige nogle gamle fotos!”
Ninjaman:”wow!”
Mig:”ja, haha, jeg har sørme små bryster, hva?”
Ninjaman:(savlelyd)
Mig:”øh – Hallo?”
Ninjaman:”wow…”
Mig:”ja, mærkelige fotos at have gemt. Nå, de er våde, jeg smider dem lige ud. Giv lige slip.”
Ninjaman:”du har godt nok også en mindre røv…”
Mig:” okay! Slip så! Slip de fotos, okay?”

Resten af aftenen var jeg lidt muggen på ham – trods hans forsikringer om at jeg stadig var lækker.
Jeg var jaloux på mig selv – eller på hende den tynde mig selv på billederne.
Må nok konstatere at det åbenbart kun er mig jeg kan bilde ind, at jeg stadig ser helt sådan ud. Suk…

Nå, men når den kælder engang er ren og tømt, så skal den ikke fyldes op med alle de der gamle møbler og tøj igen – der skal være fitnessrum, og jeg skal have sixpack!

(men inden da, er det vel ok at jeg slikker kanelsukkeret af alle kanelsneglene, inden de smides ud, er det ikke? )

07/22/11

Om sukkerfri-projekt #214

Hvordan det er gået med mit forsøg på at sukkerafvænne mig selv, her i ferien?
Lad mig forklare det på denne måde: Ninjamans søster gav os to poser hjemmebagte kanelsnegle med hjem i forgårs.
Den ene pose, havde fået for meget varme, og var tørre og uspiselige – men det hindrede mig ikke i, at slikke al kanelsukkeret af, inden jeg smed dem ud.
Af 20 kanelsnegle….
Oh yeah, der er vist er stykke vej endnu, før jeg er sund og sukkerfri…

07/21/11

Om tissekone-knapper

Er nu hjemme, og prøver at få lidt overblik over oversvømmelses-vandskader.
Vores kælder har altså været hårdt ramt, der er seriøst druknet en del ting…
Jeg forsøgte at finde ud af om vaskemaskinen stadig duede, men blev lidt distraheret af mellempigerne, der stod og stirrede mig over skulderen, mens de hviskede og gnækkede.
Piger(med grin som Beavis og Butthead):"hæhæhæ, gnæk gnæk gnæk!"
Mig(halvsurt):"hvorfor er det så sjovt?"
Piger:" gnæk gnæk hæhæ"
Mig:" stop nu! Jeg skal koncentrere mig… Skal lige have sat den til… 40 grader… Hvorfor er det sjovt?!?"
Piger:" hæhæhæhæ…. Knappen næstenøverst ligner totalt en tissekone! Gnæk hæ gnæk!"
Ok.
Det havde jeg så aldrig tænkt på selv. Fra nu af kan jeg så ikke tænke andet.
Tak, B og B!

07/10/11

Ferie fra bloggen – tilbage om ca halvanden uge

Jeg har lige opdaget, at jeg har opbrugt al det data(?) min mobil har til at gå på nettet for, så har faktisk ikke længere internetadgang fra sommerhus – arghhhhh!
(mine unger har spillet små online-spil på den, og jeg tænkte sgu ikke over det brugte data…)
Ingen mails, bloglæsning, blogging eller googling – bliver måske endda nødt til at tale med mine børn? Gys…
Nu skriver jeg dette fra lånt mobil, og så er der lukket og kedeligt på denne blog de næste 10-12 dages tid.
Kommer til at savne jer!