06/11/11

Om lange arme

Superbaby er jo verdens mest aktive baby, og jeg fiser rundt i hælene på den målrettede lille dame hele tiden, og forsøger at stoppe hende.
Her kan I fx se hvor innovativ hun var i går aftes – hvor hun ikke gad sove, men eksperimenterede med at benytte legetøj, som redskaber til at nå ting – her fisherprice-hus for at nå tandbørste.

(hvem pokker ligger tandbørste foran fjernsynet? tsk tsk, det gør vi ALDRIG ellers, alting ligger bare på deres pladser herhjemme…)

06/11/11

Om samtaler, jeg ville ønske jeg ikke havde haft…

Denne uge har jeg startet hele to akavede samtaler om min egen røv, som jeg godt gad kunne slette igen (altså samtalerne – ikke røven. Kun ca 3 kilo af den)
Samtale med fremmed mor, til forældremøde i børnehaven:
Mig:”ai, undskyld jeg står så mærkeligt – jeg kom igen til at tage de strømpebukser på, der trækker underbukserne med ned når man går. dødirriterende! kender du ikke det?”
Fremmed mor(med meget køligt blik):”Nej!”

Helt ærligt – det kan jeg sgu da ikke være den eneste der oplever? please, sig at I også hele tiden har bar mås, når I kommer til at tage de gamle strømpebukser med den slatne elastik på, og så glemmer i at smide dem ud, når i tager dem af, og glemmer at det var dem når de er rene, og tager dem på igen, og oplever endnu en dag hvor man danser den elegante hiv-strømpebukser-og-underhylere-op-på-plads-dans?

Samtale med min nabo:
Mig:”Ja, jeg vil virkelig gerne sige undskyld for at jeg fik vist jer min bare røv, mens I sad ved morgenbordet! Jeg havde glemt at vi havde klippet træerne ned i skellet, så udsynet nu er lidt for godt… Jeg var oppe i badet og hørte superbaby være på vej op af trappen, så jeg drønede ned og samlede hende op halvvejs oppe af trappen, og fik så presset min bare mås mod ruden, så i var så uheldige at kunne glo på den… Det lover jeg ikke sker igen!”
Nabo(meget paf):”Øh… det så vi altså ikke…. Så det behøver du ikke bekymre dig over… Men jeg fik faktisk på et tidspunkt solen i øjnene, ved ikke om det var genskin, hvis nu den er meget bleg?”

Jeg synes eller jeg så deres søn glo bange på mig, det var derfor jeg undskyldte… GODT de ikke så den – men ærgeligt jeg lige fik startet hele den akavede samtale…

06/11/11

Om ikea

Mig:”hahaha! Den her skammel hedder knep!!! Haha!”
Ninjaman:” ja, den har du altså bemærket før…”
Mig:” haha knep! De er skøre, de svenskere!”
———
Mig:”haHAHA! De her tupperware-dimser hedder pruta! Er det ikke sjovt?”
Ninjaman:”hm…”
Mig:”skal vi ikke købe den der knep med hjem, hva?HAHA”
——
Nå. Navnene er altså det eneste sjove ved IKEA, synes jeg. Men det er jeg alene om at synes.

Ninjaman og pigerne ÆLSKER møbel-helvede.
De synes maden er vidunderlig – kødboller der smager af sved, med fedtglinsende sovseglasur og udkogte kartofler.
Børnene synes også det der børnepassested er det rene tivoli, og ikke bare et indelukket rum der lugter af fims, hvor en sur teenager deler papir ud.

Ninjaman insisterer på at vi går alle udstillingerne igennem, mens børnene hygger sig nede hos den sure teenager – også selv om vi ved hvad vi skal have og hvor det ligger.
“Måske får vi en endnu bedre ide, ved at se det hele igennem!” siger han begejstret.

Så det var ren familieudflugt, for at finde nogle skabe til børnenes tøj.
Vi fandt dem også – men havde ikke tænkt over, at vi jo ikke kunne have dem med hjem, når bilen i forvejen var proppet med fire børn…
Så vi kørte hjem igen, med det sædvanlige læs servietter og smådimser, til de sædvanlige ca 800 kr.
Næste uge må en af tage derud, uden børn, og hente de der skabe.God tur, Ninjaman! Hils svedbollerne fra mig, ik?

06/11/11

Om klamme ting børn gør

Da jeg forleden skrev om superbaby, der slikkede på en skovsnegl, var der lige en læser der kunne toppe den historie, med en der var MEGET værre. Den bliver I lige nødt til at læse selv:
Denlangeneger skrev:
Da min søster lige havde lært at kravle tog hele familien (undtagen mig) til Portugal på ferie.
En af dagene kravlede min søster rundt på stranden mens min mor lå og holdt lidt øje med hende. Pludselig opdager min mor at Sofie begynder at stoppe ting i munden, så min mor flyver op og hen til hende.
Min søster var simpelthen igang med at æde en hundelort.
Og ikke hvilken som helst, nejnej selvfølgelig sådan en der havde været delvis diarre, delvis fast. Så hun havde lort (og BRÆK) udover det hele, men stoppe? NIX!
Hun holdt krampagtigt fast i lorten så det endte med at også min mor begyndte at kaste op.
Det første hun gjorde da de kom hjem var at æde en fugleklat. Derefter lærte hun vist forskellen på lort og mad. (Godt nok laver min mor dårlig mad, men det smager trods alt bedre… lidt…)

Fy for pokker! en klam historie, der bare slår alle mine!
Er I glade for at jeg lige huskede at fremhæve den? Nej?
Hvor er I bare kedelige…