05/30/11

Om brækskåls-humor

Krea-Girl blev sendt hjem fra skole-koloni i torsdags, med mavekneb og opkast. Hun har derfor ligget i sofaen lige siden, med en brækskål og en dyne, og hun har stadig ondt.
Superbaby er begejstret for at have sin yndlingssøster hjemme, og endnu mere begejstret over den spændende brækskål, som hun bruger til at opføre små shows med – hele weekenden har hun ladet som om hun spiste af brækskålen, ved at opføre en pantomime, hvor hun dyppede hånden ned i skålen, førte den op til sin mund og smaskede og slikkede sig om læberne. Krea-Girl fik kvalme af showet, men det stoppede ikke den lille skuespiller i at gentage forestillingen ca 1000 gange i weekenden.
Her i dag har hun så udvidet nummeret, med et trick hvor hun placerer sig selv oppe i skålen. Hvor hun ikke selv kan komme ud, derfor hun ser lidt desperat ud på billedet. To sekunder efter jeg havde pillet hende ud, sad hun der igen…
Men hendes syge søster er godt underholdt.
Krydser bare fingre for at hun ikke får brug for brækskålen, til dets rigtige formål!

05/30/11

Om sjofle børnebøger. del 4

Min svigerinde fandt en børnebog ved navn:”koen der lagde et æg”, og blev chokeret over den noget explicitte tone der er i den.
Jeg har ikke selv læst bogen, men formoder den handler lidt om en ensom landmand og hans polygame forhold til sine køer?
Jeg synes bare der må være grænser for frisind, behøver børn virkelig lære den slags?