05/26/11

Om at være sej

Ninjaman fik lavet denne her tatovering i forgårs:en lotus-blomst, på brystet.
Tatovøren – en stor, bred rockertype med tre milliarder tatoveringer – var meget imponeret over at Ninjaman ikke sagde et kny, selv om det er et af de steder det gør mest ondt at blive tatoveret på.
Så Ninjaman var blevet rost godt, og var overdrevent stolt af sin egen sejhed, da han svedig og adrenalinpumpet kom hjem, efter 3 timer i nålehelvede.
Han rystede godt på hænderne, og besluttede sig for at alkohol sikkert kunne lægge en dæmper på rystelserne, men det eneste vi havde i huset, var baileys.
Han drak et stort glas klistersødt farmor-baileys – og blev voldsomt dårligt.
Kombinationen af adrenalinrush/smerte/alkohol/sukkerfløde var bare ikke optimal, og efter 10 minutter, lå han i fosterstilling i sofaen og klynkede svagt, mens verden snurrede rundt.
Der lå han så resten af aftenen, og syntes ikke jeg var sjov, når jeg drillede ham med at rigtige mænd kan udholde vilde smerter – men dør lidt hvis de drikker farmor-drinks.
Han synes det er lidt sjovere i dag. Lidt…
Til gengæld har Superbaby fattet interesse for tatoveringen, og prøver at kradse både den og hans brystvorter af, når han ikke har trøje på – så han får trænet sine reflekser, når han prøver at undgå pludselige angreb.
Godt han har både smertetærskel og reflekser som en ægte ninja!