05/7/11

Om stangtennis

Fandt det her streetart i går, og synes det er fantastisk sjovt.
Gad godt have sådan en "i love stangtennis" tshirt – også selv om det ikke er sandt. Jeg synes stangtennis er en meget mærkelig sport, og jeg bliver altid slået over fingrene med en hård plastikketcher, eller får mit store hoved viklet ind i snoren.
Men jeg har engang vundet et væddemål, hvor ninjaman væddede på at mine talegaver ikke var gode nok, til at jeg kunne bilde nogle af vores venner ind at han var begyndt at gå til det på aftenskole.
Det kunne jeg godt: fortalte at stangtennis gav færre fibersprængninger og andre skader, trænede reflekser og armmuskler, var en hård mandesport der krævede styrke, og skulle med som ny disciplin til næste OL, hvor ninjaman trænede intenst til at blive en del af det danske landshold.
Jeg vandt en kasse øl, og delte den med de højtgrinende venner, der næsten havde overvejet at gå til det selv, efter salgstalen.