04/27/11

Om forudsigelser

Jeg fandt de her tegninger da jeg ryddede op – og beklager den ringe billedkvalitet, og den ene tegnings krøllede tilstand.
For 13 års tid siden, var Ninjaman og jeg unge, smukke, nyforelskede og gik i samme klasse på vores uddannelse. I en kedelig time, tegnede vi de her, der forudsagde hvordan vi forestillede os vores liv 10 år ude i fremtiden – jeg har tegnet den hvor jeg har curlers, træsko, behårede ben, , skrigende unge ved hånden, baby, gravid vom. og smøg i munden, og hvor Ninjaman har klaphat, skummelt overskæg, begyndende ølvom og et åbenbart eskalerende blandingsmisbrug.
Ninjaman har tegnet den hvor han står og stresser, mens han laver mad, vugger en baby, holder en anden baby, og serverer drinks for mig, der sidder stor og mægtig under parasolen og ryger pibe.
Bortset fra det der med de mange unger, er det heldigvis ikke helt sådan det ser ud nu – men godt nok sjovt at se.