04/21/11

Om konditor-spirer og brystmælks-smør

Min næstyngste på 4 år, skal jo være konditor, når hun bliver stor (og være mor til tvillingedrenge der skal hedde “Nik og Jay”).
Hun nærlæser bagebøger, vil hele tiden bage, og bliver rasende når hun ikke må.

I går opdagede vi en butik der solgte alt muligt konditortilbehør og sukkerfigurer, og jeg lod mig lokke til at bruge 250 kr – vi ikke har – på påskekrymmel, kanincupcakeforme og sådan en dims til at sprøjte glasur ud.

Ninjamans forældre kommer i morgen, så det fik konditorspiren til at fremstille 30 cupcakes – næsten uden hjælp.
Nu mangler der bare lige en oprydning… Tror ikke hun er helt så ivrig efter at tage den selv!
Dagens bedste spørgsmål, kom da vi målte smør af.
Barn:”er det egentlig lavet af mælk? Og er det ko-mælk eller mor-mælk?”

04/21/11

Om min modesans

Jeg kan se at jeg har fået næsten 2000(!) ekstraklik ind pr dag, siden skønne Emily Salomon linkede til mig fra sin smarte blog.(tak Emily!).
Men jeg bliver alligevel en smule nervøs, over hvad alle de her modeinteresserede og hippe mennesker vil herinde – er I klar over hvor lidt trendy, rodede og snaskede vi er herhjemme?(Undtaget Ninjaman, der er en rigtigt tøs, der kan tøjshoppe til sig selv i båndsløjfe og altid er topsmart…)
Her lidt beviser, så I ved hvad I går ind til:
Modetips fra superheltemor og yngel:

Frk fantastisk demonstrerer her, hvordan man elegant kan mønstermikse, og kreere sin helt egen stil

Strippermode
Superkat
God stil

Det er ikke mig, med genert smil og blomster i håret der matcher tshirten.

Det er mig med kunstigt smil, fedtet taske, kikset hår, plettet tøj og åben gylp. Spol tiden 25 år frem og farv tøjet sort – så har du nogenlunde stadig min grad af stil.
Og det er derfor jeg ikke er modeblogger
Makeuptips fra Superheltemor, skønhedsbloggeren:
Mascara
Smokey eye
Ny frisure