04/13/11

Om gener

Det er underligt det der med gener, og hvad der slår igennem eller ej.
Vi har 4 piger , og har derfor set hele 4 forkellige kombinationer af vores gener – og pigerne ser ret forskellige ud:
Krea-girl ligner sin far helt vildt meget, med hans aflange ansigt, øjen og næsefacon, men med lysere hår og krøller.
Frk fantastisk ligner mig en del, og min mor endnu mere – især på øjne, næse og mund.
Hulk og Superbaby er lidt bedre blandet, men uden at ligne hinanden.
50%  af børnene har min næse, 50% af dem deres fars, de har forskellig øjenfacon alle 4, Hulk har læber helt som sin fars, Krea-girls mund minder også en del om hans, de andre to har helt anderledes facon læber. 25%  af dem har krøller, 25% glat hår, og 50% har lidt pjusk.

Da jeg blev gravid med Krea-girl, var Ninjaman helt langhåret, og hans hestehale var så tyk, at jeg ikke kunne holde om den med tommel og pegefinger.
Jeg glædede mig over at mit barn havde en stor sandsynlighed for ikke at få lige så tyndt og kedeligt hår som mig – men det fik hun, bare med krøller….
Nr to fik også det tynde hår, og sørme om ikke også nr 3 og 4 fik det. 100% sejr til mit tyndt-hårs-gen, æv.

Til gengæld vandt Ninjamans “vilde-buskede-sammengroede-og-vildtvoksende-øjenbryns-gen” så også 100%… Ved ikke hvor mange piger, der drømmer om at have øjenbryn der vokser helt ud på øjenlågene, eller mødes på midten, så det kan godt være det bliver dyrt i pincetter om 10 års tid herhjemme.

Men hvis de vil skjule det tynde hår, kan de evt rede deres buskede øjenbryn op og dække det?