04/5/11

Om høje forventninger

Her et indretningsagtigt indlæg – spring det bare over, hvis du ikke synes den slags er spændende…
Vi bor i et relativt lille hus: 99 kvm,til 6 mennesker.
Nedenunder har vi køkken, stue og fælles soveværelse, ovenpå har vi badeværelse, et lillebitte kammer der er Krea-girl på 9 års private domæne, og et mellemstort værelse (ca 10 kvm), som mellempigerne, på 4½ og 6 år, deler.
Babyen nøjes med bare at køre lidt terror på alle andres domæner, og rydde cd og bogreoler i stuen, og praktisere lidt all-round flæsning og smiden rundt med ting alle andre steder hun kommer – så hun ligner ikke en der mangler eget værelse.
Børnene bruger stuen en del, til at sidde og tegne og spille, og det er hyggeligt nok – men de bruger den også til at slås og løbe i, og det er altså noget stressende. Så  vi havde et lille familiemøde, og fandt ud af, at pigerne syntes deres værelse var kedeligt, og derfor gad de ikke bruge det mere.
Det kunne være fedt hvis der var mere mulighed for at tumle, og lave gymnastik syntes de, alle fire.
Det er jo konkret nok, og Ninjaman og jeg fik straks ideer til hvordan vi kunne gøre, med madras, gynge, ribbe og sådan en tværstang der kan være i døren. De ting har vi liggende eller kan låne, og så kan vi spare op til nogle bobles eller noget andet tumleagtigt – budgettet er nemlig stramt.
Men… Så kom frk Fantastisk lige i tanke om en lampe hendes veninde har: en vidunderlig ting, formet som en svamp! Sådan en ville hun nærmest sælge sin sjæl for at få, så ville hun HELT sikkert lege på sit værelse HELE tiden!!
De andre piger var begejstrede: lampen, den forjættede lampe, ville nærmest gøre deres liv til et helt andet – men værelset kan jo ikke bare have de der lidt fimset lyserøde vægge og tilfældige billeder på væggen, hvis der står sådan en smuk lampe derinde: det må simpelthen laves om til et skovværelse!
Græsgulvtæpper, grønne vægge, borde formet som paddehatte, buske hvor der voksede slik på, et rigtigt vandfald der kom ud af væggen – de gik helt i selvsving.
Min telefon ringede, så jeg forlod mødet, med en sikker forvisning om at Ninjaman nok kunne finde en nem løsning, der ikke skuffede for meget.
oh yeah…
Mig:” nå, blev de kede af at vi ikke kunne lave et vandfald på deres værelse?”
Ninjaman:”mja..nej.. mumle…”
Mig:”Hmmm… Hvad har du lovet dem? Den forjættede lampe?”
Ninjaman:”jaaa… og et maleri?”
Mig:”??”
Ninjaman:”jamen de var så søde og glade…. Jeg kom til at love dem at vi to godt kunne male et vægmaleri på den ene væg, som lignede en rigtig jungle. med grene der strakte sig hen over loftet, som gyngen kunne skrues fast i. Kan vi ikke også det? Vi skal jo bare male væggene blå og så bruge nogle aftener på at male, ik? “
Haha – nogle aftener? Det kommer da til at tage nogle år, nærmest…. Nå, men i det mindste fik de ham ikke lokket med på det med vandfaldet.