Om fjernsynsafhængighed

Her en indrømmelse: vi ser alt for meget fjernsyn her hjemme.
Vi plejede at være bedre til at have fjernsynsfri dage, men de seneste par år, mens jeg var gravid og efter vi fik fjerde barn, har misbruget eskaleret.
Når en af børnene står tidligt op( og der er altid en der vågner kl 06, når man har så mange børn) så er det nemmeste altså at tænde for Disney Channel, så man selv lige kan få ro til at vågne, og når næste barn vågner er det måske lidt synd at slukke med det samme, for så har hun jo ikke nået at se så meget – og så kommer fjernsynet ret ofte til at stå og larme 3 timers tid sådan en morgen.

Når de så kommer hjem igen, ved en 15 tiden, insisterer jeg på at de leger sammen – men hvis de tæver hinanden eller vil underholdes af mig, ryger der nemt en film på. Så kan jeg få lov at lave mad sammen med en af mellempigerne i fred, mens de andre underholder babyen foran tv’et. Efter maden er de gode til at lege, men krea-Girl – der er 9 år – må godt have fjernsynet kørende som selskab, de dage begge vi voksne putter de andre samtidigt.
Hvis vi så opgiver at få aktiv baby til at falde roligt i søvn i soveværelset, forsøger ninjaman at hoppe hende i søvn, foran fjernsyn der viser musikvideoer.
Når dette også mislykkes, og de tre store sover og baby er vågen, så begynder vi at se serier på dvd. At tale sammen forstyrrer, når man prøver at lulle baby i søvn, men at se tre afsnit serie kan godt kombineres.
Vi så hele “the pacific” på 10 dage…
Nu har vi, sammen med børnene, besluttet os for en uges kold tyrker: absolut ingen fjernsyn. Så må vi se om det af sig selv munder ud i lidt sundere vaner, og et par ugentlige slukke-dage.
Foreløbigt går det godt med børnene – de spiller godt nok mere Nintendo, men det går nok over.
Den er sværere at holde for os andre, her for tiden hvor babyen ikke vil sove… Vi har et eskalerende iPhone-misbrug i stedet. Så det skal vi nok vænnes fra – bagefter.
Og så skal superbaby lige lære at sove igen, som hun kunne for en måned siden, for så bliver der godt nok meget kærestetid – glæder mig.

15 thoughts on “Om fjernsynsafhængighed

  1. Held og lykke! Vores fjernsyn gik i stykker for et par år siden (på en måde, så alle mennesker på skærmen blev skrigorange i hovederne og sagde BRRRR. Det var skræmmende). Og der har ligesom ikke været økonomi til et fikst et siden eller plads til et ufikst, klunset et… ergo er vi fjernsynsfri. Og ser Bamse&Kylling og lidt film på computeren, men det er meget sværere bare at tænde og zappe rundt. Det er fantastisk!… til gengæld flytter vi til noget fremlejet noget snart. Med stort fladskærmstv og den store tv-pakke. Jeg er ret bange for, hvad der så kommer til at ske.

  2. Håber I kommer til at nyde den tv-fri uge. Jeg har intet tv og savner det ikke. Har kun et barn (3 år), men er til gengæld også kun en voksen, så af og til kan jeg da godt tænke, at det ville være praktisk at tænde for en film mens jeg laver aftensmad, men på den anden side er det også ret hyggeligt når han vil hjælpe i køkkenet, eller at han sidder i stuen og synger med sin børneguitar, mens jeg laver mad 🙂 Min pointe er at det kan sagtens lade sig gøre, det er bare et spørgsmål om tilvænning!

  3. Ha. Vi tog også en tv-fri uge, da jeg var barn. Husker ikke, om det førte til nye, sunde vaner, men vi kunne i hvert fald ikke svigte Blake, Krystle og Alexis.Så Dollars blev optaget. På den kæmpestore Betamax-maskine. Yes sir.Held og lykke med projektet.

  4. Vi har slet ikke noget fjernsyn! Gips! (Altså vi har et fjernsyn, hvor vi kan se DVDer, bare ikke almindelig fjernsyn , hvis du forstår…)Men vi har snakket om, at vi altså snart skal have købt en antenne, så vi kan få lært Krudtbøllen at se fjernsyn, så vi kan få et pusterum engang i mellem! Hehe…Vi har prøvet at sætte DVDer på. Han er allerede over alle bjerge inden vi kommer videre fra menuen. Det fanger ham slet ikke. Men måske hvis vi får fjernsyn kan han lære det!:-)

  5. Husk nu, det vigtigste ved at være sådan en der ikke ser fjernsyn er at huske at fortælle andre, at man er sådan en der ikke ser fjernsyn. Fx. så jeg slet ikke fjernsyn i går!!!! HA!Så når nogen til frokost siger noget som "ærj, så I det der program i går med blablabla", så skal jeg nemlig huske at lægge ansigtet i de helt rigtige spelt-folder og sige "nej, det gjorde jeg ikke – altså, jeg ser slet ikke så meget fjernsyn". (De ved jo ikke det kun var i går, vel)Eventuelt kan jeg tilføje: "Og når jeg gør, ser jeg KUN DRK". … Seriøst mærkeligt at de sender Meet the Fockers på DRK, men det gjorde de altså i sidste uge (host)

  6. Hehe, hvor sjovt. Vi tager en kold tyrker hos os lige nu med en HELT skærmfri uge. Dvs ingen nintendo, ingen PS3 og ingen computerspil. Selvom vi ikke har TV, så kan vi alligevel sagtens blive fanget af alle de andre grumme skærme…

  7. Min storebror og hans kæreste havde samme problem med deres lille charmetrold, men købte så en bog der hedder "Godnat og sov godt" 🙂 Den skulle være alle pengene værd, for efter kun 2 dage hvor de fulgte rådene fra bogen, sover charmetrolden med det samme OG hele natten. 🙂 Og har gjort det lige siden.

  8. @carport: pas på – det griber hurtigt om sig! Vi havde også engang styr på det der tvforbrug – men så fik vi 5 tegneseriekanaler…@Eva: hørt hørt!@amarorama: oh ja – det var tider!@imangelaf: ja det har jo fordele ind imellem – dengang vi ilie så tv hele tiden, kunne man faktisk godt nå at smug-knalde lørdag morgen, mens de så disneysjov genudsendelser

  9. @Maren: oh yeah, jeg er så småt begyndt at prale og pudse glorie – jeg bliver ulideligt pralende gloriepudsende@Anja: den afvænning må vi prøve senere…@kongemor: også mig!@Luna: det er også så dejligt nemt…@Maria: prøv det dog!@Rikke: den kender jeg godt – er ikke tilhænger af metoden, der går på at lade dem græde i x antal minutter alene… Både fordi det ikke duer når de tre andre sovet med hende – men også fordi jeg tænker (håber) det bare er en fase, og så vil jeg gerne give hende den ekstra tid – selv om det er lidt æv lige nu…

  10. Problemet for os er at vi ser også alt for meget fjernsyn og tænkt hvis jeg skulle undvære medical night, criminal minds osv…Men synes det er sejt, hvor er den knap:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *