Om at få savet sit kranie midtover med en motorsav

I går fik jeg hevet en tand ud, hos tandlægen.
Jeg var deroppe om morgenen med en øm visdomstand, som jeg godt vidste sad dumt,og sikkert skulle ud.
Tandlægen nævnte en masse om “skære gummer op”,”operation”, “kirurg” og “lad os håbe tanden ved siden af ikke har taget skade”. Og så bad hun mig komme tilbage kl 14, hvor kirurgen kunne operere mig…
Jeg er ikke som sådan tandlægeskræk, men jeg er blive-skåret-i-skræk, og alt det tandlægen havde sagt, havde skræmt livet af mig og jeg havde svært ved helt at abstrahere fra det – fik fx, i et desperat forsøg på smalltalk, sagt til ninjaman at det var dejligt de tre ældste børn skulle overnatte hos min mor lørdag, nu jeg skulle være nyopereret, for så slap vi for en masse pligter, som fx at:”skære børnene i stykker”. Han fik mig endda til at gentage sætningen – og jeg mente faktisk:”hjælpe dem med at skære deres mad i stykker”, men det kom bare psykopatisk ud.
Kl 14 sad jeg i venteværelset, med en puls på 280, og læste i et ugeblad på bladre-bladre-bladre måden.
Kirurgen var saglig og venlig, og i tvivl om hvorvidt det var visdomstanden der skulle ud – eller den ved siden af, der var en trist rodbehandlet fætter. Vi blev enige om at den rodbehandlede tand skulle ud, så visdomstanden fik plads.
Og så bedøvede hun mig, 5 steder i munden – og jeg var så tr på at besvime af adrenalin-rushet, at hun måtte lægge tandlægestolen ned og putte våde klude på min pande.
Jeg tænker ikke på mig selv som pivet, har trods alt født fire børn hjemme i min stue, men det her var jeg ikke lige rustet til…
Den første halve time var jeg stiv af skræk og lå og rystede, men den flinke kirurg gav mig en ny bedøvelsessprøjte hver gang jeg blinkede bare lidt, så til sidst endte jeg med at slappe – lidt – af.
Jeg havde Leonard Cohen i mine høretelefoner, og prøvede at abstrahere fra at en hvidklædt dame var i gang med at snitte mine gummer op og flænse i mine tandrødder, og bare nyde at jeg rent faktisk opnåede flere ting på en gang, som jeg længe havde sukket over at jeg følte jeg manglede:
1): ja, der var en der skar i mine gummer – men i det mindste var der ikke en anden der bed i mine brystvorter imens(her taler jeg så om superbaby)
2): ja, jeg lå og gabte munden op til mine kæber smertede – men ingen bad mig tørre deres mås imens
3): ja, tandteknikeren havde placeret sin barm på min venstre kind – men i det mindste fik jeg lov til at høre musik jeg selv valgte, uden at nogen byttede det ud med nik og Jay.
4):ja, jeg havde smagen af blod i min mund – men jeg fik sgu lov til at ligge ned, uden at skulle løbe ud og tjecke om superbaby stod og spiste ting ud af skraldespanden
Jeg skulle lige til at glæde mig over lidt flere fordele, da kirurgen startede en eller anden maskine, der lød som om hun forsøgte at skære mit kranie i stykker med en motorsav.
Så var det lidt svært at tænke positivt!
Det hele tog to timer.
Men jeg overlevede. 10 sting i mine gummer rigere, og en tand fattigere.
I morgen har vi 75% af vores børn passet ude, og jeg skal slappe af – når jeg er færdig med at samle flasker jeg kan bruge til ar betale kirurgen med.
Livet er skønt…

10 thoughts on “Om at få savet sit kranie midtover med en motorsav

  1. Åh nej, jeg får det helt skidt! Jeg kan slet ikke have tanken om, at skulle opereres i munden. Jeg er lige ved at besvime, bare ved tanken. Og jeg har desværre allerede nu fået ad vide at mine visdomstænder sidder helt skørt, så jeg håber jeg er lige så sej som dig, når den tid kommer. Jeg tvivler dog…

  2. Du kan jo betale kirurgen med en af dine unger, siden du er herre sej til at føde. (4 gange hjemmefødsels, hold da ferie, har tit tænkt om du havde født hjemme, men nu er det så bekræftet, sejt!)

  3. Puha en omgang hvis det har taget to timer!! De gange jeg har fået fjernet dumme, skæve visdomstænder der også sku' saves i småstykker for at komme ud, har det taget et kvarter – max en halv time.. Stakkels dig, håber du kan få lidt ro til at pleje dig selv 🙂 God weekend!

  4. God strategi ellers!Det kunne måske også være en idé at bruge fødselsteknikkerne i sådanne situationer, jeg tænker vejrtrækning og visualisering og selvhypnose?/Stine

  5. Avv.. Og det hjælper ikke engang at tænke på noget andet. Det skal bare overstås. Lidt ligesom en fødsel – bare med den ulempe at der ikke er en præmie-baby i den anden ende.Føler med dig..

  6. Nu får jeg virkelig lyst til at kontakte min tandlæge angående den rodbehandlede tand, der har haft rodbetændelse i over et år nu….. Han truede allerede dengang med rodspidsamputation eller at tanden skulle helt ud og erstattes af implantat…. *pengepengepenge*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *