03/17/11

Om at være underholdende

Jeg var ude med en veninde i går. Hun følger ikke med i min blog, og jeg tog mig selv i at holde hende opdateret på hvad der var sket siden vi sidst sås, nærmest ved kun at citere min blog og udbygge det med lidt ansigtsudtryk og fagter.
Hun morede sig meget, men jeg sad og følte mig lidt falsk – altså: det er jo ikke fordi det ikke er sandt det er sket, men det føltes bare underligt at sidde og citere nogen – også selv om det bare var mig selv jeg citerede.
Selvfølgelig er der masser af ting i mit liv jeg ikke blogger om – al sladderen om andre og flere tungere ting – men det er alligevel meget rart at mine virkelighed-venner ikke følger med her, for så ville jeg jo gentage mig selv hele tiden…
Og møder jeg nogen fra blogland,som jeg ikke kan fylde med sladder om fælles venner eller sørgelige historier om min afdøde rotte, må vi holde os til kun at tale om aktiekurser, decoupage og kogevask. Det er emner jeg ikke ved meget om, men det er nok bedre end at gentage sig selv!
Jeg tror jeg må til at opfinde et nyt liv til i virkeligheden, hvis alle mine venner skulle begynde at læse med her. Enten hemmelighedsstemple det lidt:”ja jeg ville jo gerne fortælle om min weekend, men da jeg jo arbejder i smug som hemmelig agent, bliver jeg nødt til at dræbe dig bagefter…”
Eller også må jeg finde en anden blog at citere når vi taler sammen.
“Hvordan sidste uge gik? Jo, smukke allan – jeg mener ninjaman, var jo på skiferie,så jeg var alene med 3-4 børn…”
Og så ville jeg genfortælle denne her: Mit nye liv, hvis nu mine venner ikke gider høre om hvordan det virkeligt er, fordi de allerede har læst om det på min blog.

Den er altså fantastisk – læs den!

(hmmmm… straks sværere hvad jeg så skal finde på, når jeg taler med Maren? Hun gennemskuer den sgu nok…)