03/14/11

Om badetøj

Hvorfor er det lige, at man kan få badedragter der både løfter bryster og strammer mavedeller ind – når nu man allerhelst ville have en der camouflerer sine inderlår, der ligner risengrød hældt ned i en hvid nylonstrømpe?
Og hvorfor lod jeg mig i så fald besnære af store brune børneøjne, og kom til at love både Hulk og frk fantastisk en alene-fridag med mig og baby, hvor de selv måtte bestemme hvad vi skulle – uden at overveje faren for at de begge råbte:”SVØMMEHAL!”

(og hvorfor er jeg overhovedet irriteret over at have blæverlår, når jeg har en lækker mand, der siger han synes, at alt det der måske ikke er æstetisk smukt og fast på min krop, er blødt og dejligt at røre ved, og gør ham 100 gange gladere end hvis det var marmorhårdt?)

Nå…
Må hellere få afleveret de der børnehavebørn, og gå i magasin og lede efter en…våddragt…