03/3/11

Om at være 18 år bagud

For 18 år siden,var jeg 17 1/2, og bumsede rundt i Australien med en rygsæk i et år.

Mine venner herhjemme, var fornuftige og i gang med at spare op til kørekort – så da jeg kom hjem igen, havde de allesammen fået det, så der var ingen at følges med – og jeg havde i øvrigt heller ingen penge.

Så var der nogle år, hvor begrundelsen for ikke at tage et, var at jeg ikke havde adgang til en bil – derefter at jeg ofte var i England og ikke ville lære at køre i den forkerte side – så at jeg var gravid – så igen at vi ikke havde bil – så at jeg var gravid igen – og igen – og igen…

Jeg har ingen undskyldning mere… Det har taget næsten 18 år at tage mig sammen, og i den periode har jeg næsten mistet lysten til det – og lidt også troen på at jeg kan.
Men det tager mig to timer at hente mine børn fra institutioner og skole med bus og tog, da mit arbejde ligger 4 km hjemmefra og skolen 4 km i den anden retning, så at have mulighed for at dele bilen, vil få vores liv til at hænge bedre sammen, når min barsel slutter. Alligevel måtte jeg sparkes ned og melde mig ind i mandags, for jeg er blevet så gammel og nervøs, at jeg bare forestiller mig hvor galt afsted jeg kan komme, i sådan en metaldåse med fart på.
Men jeg gjorde det – stod dernede og meldte mig til, selv om jeg havde lyst til at smutte hjem, da kørelæreren sagde:”nå, du har mor med til at betale?” til teenagepige med orange hud og hvidt hår, og bukser der viste underhylere – han mente MIG – ligner jeg en der er gammel nok til at have barn i kørekortalderen måske? Hrmf…
Første teoritime er i aften – nu skal de der teenageunger glæde sig til at se gammelmors klæbehjerne in action.
Bring it on!