02/14/11

Om elevatorer

Min næstældste datter, frk fantastisk, fylder 6 år i weekenden, men det eneste hun ønsker sig, er plastikblomster og en lavalampe… (fordi de er pæne…)
Legetøj har aldrig sagt hende en skid, hun vil hellere bare løbe på rulleskøjter eller gynge – til hendes søstres store fortrydelse, for de finder tit på lege hvor det kunne være sejt at være flere, og hun siger enten nej, eller springer fra legen efter kort tid – selvom hendes lillesøster lokker med slik og hendes storesøster truer med tæsk.
Men her i lørdags legede de alle tre inde i soveværelset i timevis, og jeg kunne høre på frk fantastisks glade stemme, at denne her gang var hun ikke blevet tvunget eller lokket med.
Her er et foto af hendes del af legen: elevatorknapper på køjesengen. De andre to var hhv en prinsesse der boede i overkøjen og en havfrue der boede på gulvet – og FF var så hende der sørgede for at transportere dem rundt i elevator – hun kan ikke koncentrere sig om at få læst en hel bog højt, men kan sagtens bruge tre timer på at trykke på en imaginær elevatorknap. Og i morges, inden børnehaven, kørte hun også lige en hurtig tur i den…
Troede ellers hun havde elevatortraume, efter en gang hvor vi sad fast i en elevator – som er en historie i må få en anden gang – men åbenbart ikke.