02/28/11

Om afledningsmanøvrer

Noget af det bedste ved babyer, er at de er så nemme at aflede.
Jeg kom til at kradse Superbaby på låret, da jeg skiftede hendes ble sidst, og hun gav sig med det samme til at  vride sig rundt, mens hun baskede vredt med armene – men jeg behøvede bare række hende hendes ene sok, med et “wow, se det er en ÆGTE sok!! og DU må holde den! For pokker, det er bare SÅ heldigt”-udtryk i mit ansigt, mens jeg sagde en knurrende lyd.
Straks slukkede hun for tårerne, og tog sokken mellem sine buttede næver, med et andægtigt udtryk, og gav sig til at pludre euforisk, og før hun fattede hvor kedelig den egentlig var, havde jeg fået overstået det der bleskift.

Jeg gad seriøst godt at man kunne bruge den slags afledningsmanøvrer på voksne mennesker også…

I sidste uge mødte jeg fx min ret så sure bankrådgiver.
Han mente ikke at vores  overtræk på kontoen var lige så uundgåeligt som vi selv mente – her havde jeg lyst til bare at dingle med mine nøgler, mens jeg sagde som en fugl, og så se hans fjæs flække i begejstring, når han fik lov til at holde dem lidt.
Tror desværre bare ikke det havde virket – muligvis hvis det havde været mine bryster jeg dinglede med istedet – men der sætter jeg så grænsen.

Næste gang vil jeg have en baby som bankrådgiver…

02/27/11

Om dårlig timing

Jeg var ude i den virkelige verden i går, og spise sushi og se koncert – med hænder der føltes helt tomme, uden barnevognsstyr eller børnehænder at holde i.
Heldigvis var jeg i særdeles godt selskab, og fandt nogle hvidvinsglas at holde på i stedet.
Det virkede som en rigtigt god ide’, på det tidspunkt, og jeg hyggede mig, mens jeg glædede mig over mit omfattende fedtlag, der jo bevirkede at sådan en smule vin overhovedet ikke gjorde mig spor fuld.
Først da jeg lå i min seng, der snurrede rundt, gik det op for mig at fedtlaget nok ikke helt havde gjort sin pligt som alkoholabsorberende materiale.
Ninjaman vækkede mig kl 9 i morges, med beskeden om, at nu var der kun to timer til frk fantastisks børnefødselsdag startede, og hvis jeg gad dække bord og puste balloner op, så ville han lave kødsovs til deres frokost – bare tanken om kødsovs eller ballonpustning, startede svimmelhed igen.
Nu sidder jeg så her og blogger fra min mobil, mens jeg prøver på ikke at bløde ud af ørerne, når de glade fødselsdagsgæster jubler, med deres skærebrænderagtige små stemmer, og tænker at sådan en brandert nok er dårligt timet, lige før en pige-invasion i sit hjem.
Men det var nu stadig rigtigt fedt at komme væk hjemmefra, og spise god mad, grine og høre musik – og jeg formoder min partner-in-crime også sidder et sted derude, og prøver at smile sødt til sine larmende børn, hvilket trøster at vide.
Og der kom krea-Girl så med et kostume jeg åbenbart skal have på til den skattejagt hun og en veninde har planlagt til de små – jeg kan se, jeg skal være drage. Meget passende, har jeg også en ånde der passer godt til.

02/26/11

Om at gå til spiderman

Frk fantastisk og hulk, i munden på hinanden:”mor! Naboens dreng går til NINJA! Det vil vi også!”
Mig:”er i sikre? Går han til noget hvor han lærer at gå i stramt sort tøj og smide med kastestjerner??”
FF(efter lang tænkepause):”hm… Nej det kan godt være det hed noget andet – men det var noget sejt… Nå ja: han går til SPIDERMAN! Må vi også det?”

Det viste sig så desværre at det bare var spejder han gik til – jeg var ellers også lige klar til at melde mig til og lære at være spiderman!

02/24/11

Om ekstremsport

Jeg har brugt de sidste par dage, på verdens mest udmattende sportsgren: kravlebaby-opsyn.
Superbaby fandt i går ud af hvordan man kravler målrettet fremad, og hun er godt nok effektiv til at få pointeret alle de steder vi har børnesikret dårligt.
Hendes Far troede computertastatur er i sikkerhed under kommode – det er det ikke…
Jeg havde undervurderet hvor tiltrækkende de åbne hylder med spil, film og bøger er.
Ledningerne der er sømmet fast(altså med sådan nogle plastikdupper om) bliver flænset op fra dørkarmen.
Mellempigerne har fri denne uge, og to gange har de taget perler inde i skabet, uden at se bagholdsangrebet fra lynkravleren, der flåede perlebøtten ud af hænderne på dem, og tyrede
den gennem stuen, mens hun med hurtige bevægelser fyldte sin mund med perler.
Skabet med mel og konserves kan også lirkes op nedefra, selv om man ikke kan nå håndtaget, og det er heller ingen sag at vælte papirkurven og æde et par aviser.
Og hun et totalt duracellkaninagtig utrættelig, så mon ikke jeg kan få smidt al min eftergraviditetsflæsk, bare ved at løbe efter lille Duracella resten af min barsel?
Se lige fotoet – det er ikke fordi jeg rystede da jeg tog det, at hendes hånd er sløret – hun bevæger sig faktisk så hurtigt at hun hele tiden er sådan lidt sløret. Man ER vel superbaby!

02/23/11

Om enhjørninge

Hvem er mon målgruppen for det her kostume, fundet på poorlydressed.com? ER der folk derude, der fantaserer om enhjørninge? Seriøst?
Hvis ninjaman ejede denne her dragt ville vores sexliv helt klart være… et andet…
Tror faktisk mest jeg ville bruge ham til at ride til bageren efter morgenbrød søndag morgen.
Fuck det kunne være sjovt! Må vist i gang med nål og tråd snarest.

02/20/11

Om havearbejde

Hvis Søren Ryge havde set hvordan jeg beskar træer og buske i min have i dag, ville han med stor sandsynlighed have pisket mig ihjel med en økologisk hyldegren.
Jeg er bare ikke det store havemenneske – altså jeg elsker at vi har den,især om sommeren, til at holde fester i, ligge og glo op i himlen, spise ude i, smide børn der slås ud i osv – men havearbejde er altså ikke lige min force.
Egentlig ville jeg helst have siddet og læst mens jeg proppede mig med chokolade, men da ninjaman gik i gang med at folde tøj – som jeg ViRKELIG ikke gad – måtte jeg jo lade som om jeg i det mindste lavede havearbejde, for at slippe.
Det gider han nemlig endnu mindre end jeg gør.
Da vi købte vores lille hus for 10 år siden, var det en syg og halvblind dame der havde boet her, så haven havde fået lov at gro til.
Jeg tænkte det ville blive sjovt at gøre haven pæn, og købte entusiastisk nogle havebøger – men de var sgu så kedelige at jeg ikke kunne koncentrere mig om hvad jeg læste(skær ved stokken….blablabla…ukrudt/gødning/forspiring..blblabla…gaaaab…)
Så jeg er mest sådan lidt autodidakt gartner, der klipper lidt på må og få. Da haven er meget stor, meget tilgroet og en anelse farlig, med store tidsel, brændenælde og tornegrene-kolonier, og jeg iøvrigt har svært ved at koncentrere mig om opgaver jeg ikke finder 100% spændende, og derfor klipper en gren i forhaven/fjerner en busk i baghaven/fejer lidt af havegangen/ klipper halvdelen af de døde ting ned/planter lidt tilfældigt – ja så er det faktisk lykkedes mig at få den til at se mere sjusket ud, end dengang det var en blind dame der ejede den.
Den er sådan et inferno af sjusket klippede ting, kulørt plastiklegetøj og flotte tidsel-bede.

Jeg endte med at kede mig så meget over mine random nedklipninger, at jeg lavede et bål, og noget snobrødsdej. Og lod ungerne lave nogle halvrå-men-sorte snobrød. Det tog længere tid end jeg huskede, så aftensmad fik de først lige før sengetid.
Men det var hyggeligt.
Nu ligger jeg her i soveværelset og putter fire unger, der stinker som grillpølser, for bad nåede vi ikke lige i dag.
Men jeg har god samvittighed alligevel, for jeg har nemlig ordnet have i dag!

02/18/11

Om selvfedme

Frk fantastisk fylder 6 år i morgen, og holder børnefødselsdag næste weekend.
Det der med at holde børnefødselsdage, har vi ikke gjort meget i – de to store er vinterbørn og vi har ret lidt plads, så ofte har de selv valgt bare at være familien på dagen, og så holde en fælles sommerfest for deres venner – men frk fantastisk starter i skole til sommer, og vil gerne holde fest for børnehavevennerne i år.
I dag sad vi og tegnede invitationer, og vi havde følgende samtale, der lidt tydeliggjorde for mig, at hun ikke er så fødselsdagsfest-erfaren:
FF:”står der de skal huske papir?”
Mig:” papir? Mener du indbydelsen?”
FF:” nej, til at jeg kan give dem min autograf?”
Mig:” autograf? Altså: det betyder du skriver dit navn,ikke. Hvorfor skal de have den?”
FF:”fordi jeg har fødselsdag”
Mig:”men det plejer man da ikke, det er mest sådan nogen der er berømte, der giver autografer…”
FF:” man er også berømt når man har fødselsdag, det er sjældent at være fødselsdagsbarn!”
Og sådan diskuterede vi lidt frem og tilbage,hun var ikke rigtigt modtagelig for input, det SKULLE bare med…
Så jeg er nu klar til at sende 8 indbydelser ud, hvor der – ud over de obligatoriske detaljer som dato og adresse – også står:”husk at tage papir med, så du kan få min autograf!”
Godt nok mærkeligt…

02/17/11

Om kloge tosser

I fredags var mellempigerne med mig henne for at hente ældstepige fra skole.
På vej derhen, gik vi forbi en skægget ældre mand, der har det med at stå og føre lange, seriøse samtaler – med luften…
I fredags var det en meget høj, usynlig person han talte med, for han stod nærmest i bro, mens han talte op i luften.
Han lettede på hatten og nikkede til pigerne, da vi passerede ham – og fortsatte så med at konversere sin usynlige samtalepartner, som han titulerede:”Deres kejserlige majestæt”.

Pigerne var meget fascinerede og talte om ham hele vejen hjem.
Frk fantastisk – der  er 6 år, og virkeligt arbejder på at forstå verden, var meget stille.
Til sidst spurgte hun:”jamen HVORFOR taler han ud i luften?”
Jeg gik i gang med en længere forklaring, men blev afbrudt af Krea-girls nøgterne konstatering:”Han er nok bare tosset!”
Den tyggede hun på, med bekymret mine, og sagde så:”jamen, hvad nu hvis han faktisk har ret? Hvis det er alle os der er tossede, fordi vi ikke kan se noget der faktisk findes?”
Det er store tanker der kan gemme sig inde i sådan et lille pigehoved…
Heldigvis kom hun selv i tanke om, at han vist også havde tisset i bukserne, hvilket nok tydede på at det ar ham, og ikke os, der var tosset.
Men alligevel….