01/24/11

Om alkohol

Ninjaman skal i byen fredag – og glæder sig til at drikke sig lidt fuld.
Godt for ham – men jeg krydser nu fingre for at han tager sin fuldskab med voksen ynde.
Eller bare lidt yndigere end de seneste tre byture – eksempler følger:
Ninjamans heroiske efterbyturs-oplevelser
1):jeg blev vækket af en tre årig, der ville vide hvorfor far lå i stuen og sov – her lå han så sødt og krammede en Margrethe-skål, fyldt til randen med opkast. Han var ret stolt af at have husket en skål – men knapt så stolt over at blive fundet af et barn…
2): da han så skulle ud igen noget tid efter, ønskede jeg ham god tur – men jokede med, om det var muligt at undlade bræk-i-skåloplevelsen. Næste morgen fandt jeg ham så selv i sofaen – ingen skål denne gang – desværre…
“øh ai undskyld! jeg tørrer selv op!” skyndte han sig at sige – som om der var nogen anden mulighed.
3). Næste gang han skulle ud, bedyrede han inden han gik,at bræk i sofa bare var SO last season.
Han var også svært stolt da han vågnede ved siden af mig, uden bræk nogen steder.
” jeg tror faktisk slet ikke jeg var fuld!” pralede han glad. Og så opdagede vi den pivåbne hoveddør – i november.
Hvilket modsagde hans standpunkt noget.