01/30/11

Om ninjamans eskapader

Som jeg skrev forleden, tæller ninjamans seneste tre byture følgeoplevelser som: bræk-i-skål, bræk-i-sofa og ingen-bræk-men-åben-hoveddør. Så min lettelse var umiddelbart stor, da jeg vågnede ved siden af ham lørdag morgen, og der hverken var opkast eller åbne døre at syne – trods hans bytur fredag.

Og så opdagede jeg hånden
Han sov længe, så jeg gik nogle timer og funderede over hvad der mon var sket. Havde han måttet forsvare nogen mod tasketyve? Reddet børn ud af brændende bygninger? Tabt i armlægning?
Nej. Det var såmænd bare en forstuvning i en bordfodboldkamp…
Og den medfølgende humpen, som han afslørede senere, skyldtes en forstrækning da han spillede bordtennis…
Hvem sagde ekstremsport? Tør slet ikke tænke på hvilke skader han kunne have pådraget sig, hvis han også havde kunnet spille stangtennis? Eller ludo?

01/28/11

Om overraskelser

Ninjaman har fødselsdag lige om lidt, og jeg har  – klog af skade – ikke involveret børnene i planlægning af gaver eller andet. De er nemlig ikke overdrevent gode til at holde på hemmeligheder.
Da Krea-girl var ca 3 år, ville jeg overraske Ninjaman med brunch på cafe og massage – havde hende med inde og bestille tingene, og indskærpede at hun ikke måtte sige det, hvilket hun sagde hun sagtens forstod.
Det første hun gjorde da hun så sin far, var at sige:” vi giver dig brunch og massage!”
Jeg bebrejdede hende at hun havde sagt det, hvorpå hun indigneret sagde: “jeg sagde det jo kun EN gang!!! Det må man altså godt!”
Nogle mdr senere havde jeg fødselsdag og hun gav mig en pakke, mens hun sagde:” her er en gave. Det er bare en kedelig bog uden billeder.”…
Frk fantastisk afslørede gaven sidste år: vi var i magasin alle sammen dagen før hans fødselsdag, og han havde stået og set længselsfuldt på en trøje. Han tog så elevatoren ned med Hulk, og jeg købte lynhurtigt trøjen sammen med frk fantastisk og krea-girl, mens vi talte om at de ikke måtte sige noget om at vi havde købt en gave, hvis han spurgte hvorfor vi var længe om at komme ned af rulletrapperne, skulle de bare sige vi havde været på toilettet.
Det første frk fantastisk gør da hun ser Ninjaman er at råbe:”Mor vil have vi skal LYVE for dig Far – men det vil jeg bare ikke, fordi jeg elsker dig så højt! Så du skal bare vide, at vi lige har købt dig en grim trøje med knapper….”
01/26/11

Om hurtige redninger

Jeg kommer for at hente Hulk i børnehave, og hører, at hun står og praler over for nogle andre piger: ”jeg er SÅ stærk! jeg kan faktisk løfte min mor!”
I det samme ser hun mig, og skynder sig lynhurtigt at tilføje: ”…nå, hvor ærgerligt….jeg kan desværre ikke løfte hende, når hun har de der sko på…”
Smart redning! Tror hun bliver politiker…
01/24/11

Om alkohol

Ninjaman skal i byen fredag – og glæder sig til at drikke sig lidt fuld.
Godt for ham – men jeg krydser nu fingre for at han tager sin fuldskab med voksen ynde.
Eller bare lidt yndigere end de seneste tre byture – eksempler følger:
Ninjamans heroiske efterbyturs-oplevelser
1):jeg blev vækket af en tre årig, der ville vide hvorfor far lå i stuen og sov – her lå han så sødt og krammede en Margrethe-skål, fyldt til randen med opkast. Han var ret stolt af at have husket en skål – men knapt så stolt over at blive fundet af et barn…
2): da han så skulle ud igen noget tid efter, ønskede jeg ham god tur – men jokede med, om det var muligt at undlade bræk-i-skåloplevelsen. Næste morgen fandt jeg ham så selv i sofaen – ingen skål denne gang – desværre…
“øh ai undskyld! jeg tørrer selv op!” skyndte han sig at sige – som om der var nogen anden mulighed.
3). Næste gang han skulle ud, bedyrede han inden han gik,at bræk i sofa bare var SO last season.
Han var også svært stolt da han vågnede ved siden af mig, uden bræk nogen steder.
” jeg tror faktisk slet ikke jeg var fuld!” pralede han glad. Og så opdagede vi den pivåbne hoveddør – i november.
Hvilket modsagde hans standpunkt noget.

01/23/11

Om mode

Nu skal jeg vise jer, hvorfor jeg ikke er en modeblogger.
Det er ikke mig, med genert smil og blomster i håret der matcher tshirten.
Det er mig med kunstigt smil, fedtet taske, kikset hår, plettet tøj og åben gylp. Spol tiden 25 år frem og farv tøjet sort – så har du nogenlunde stadig min grad af stil.
Og det er derfor jeg ikke er modeblogger.

01/22/11

Om dværge og feer

Jeg elsker at bilde børn noget ind og finde på historier.
Påskeharen, tandfeen, suttefeen(lyder som noget fra en pornofilm, men det er hende der henter børns sutter, når de stopper med at bruge dem), julemanden, husnissen og alt de slags, findes herhjemme.
Og hvis børnene spørger om noget jeg ikke ved, finder jeg bare på noget. Så de tror seriøst jeg ved alt.
Forleden fortalte jeg dem fx at grunden til at busser var gule, muligvis var at de kom fra en by der hed Gullinge, hvor alt var gult. Det digtede de videre på hele vejen hjem.
Men de tror ikke på hvad som helst: en tænksom Hulk, 5 år, sagde i går:”jeg TROR faktisk på at der findes feer – men jeg hopper altså ikke på at der findes dværge…”