11/16/10

Om god stil

Jeg fatter ikke de mødre, der skifter tøj på barnet, hvis barnets far har givet det ikke-matchende outfit på, eller som bruger tid på at skændes med en 5 årig om hvorvidt ternede shorts matcher stribet skjorte.
I mine øjne er det både spild af tid at gå op i noget så ligegyldigt – og en smule naivt at mene ens egen smag er så sikker, at man har ret til at korrigere andres smag.
Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig – men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

Men den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en næsten 3 årig Krea-Girl, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:”tillykke Mor!”
Mig:”med hvad?”
Krea-Girl:” vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!”

Er det ikke en smukt placeret fornærmelse?