Om at være handy
Jeg er gift med en mand, der kommer fra en lille by, og derfor har gået til ALLE sportsgrene der findes – for hvad pokker skulle man ellers lave – vælte køer?
Og når han går op i noget, er han næsten altid misundelsesværdigt god til det, og har derfor medaljer for standarddans, karate, klatring, peddigrørflet, fodbold, dværgkast og hvad det nu ellers hedde altsammen.
Men håndværkerhandy? Det er altså ikke der hans talent ligger – og han gider heller ikke rigtigt – ligesom mig.
” Nu har jeg fikset lyset i kælderen og hængt en lampe op!” sagde han lige til mig for 5 minutter siden, før han kørte pigerne til gymnastik. Meget overrasket skyndte jeg mig ned og
Ja – det er en nøgen pære. Og den er hængt op med gaffatape.
Flot ikke?
Jeg er faktisk stolt over den kreative ildhu – og synes han er sød.