11/4/10

Om sjofle børnebøger

Er det bare mig der har en mærkelig tankegang, eller synes i også at superbabys yndlingsbog:”gokkeline, en følebog”, med billeder af storsvedende kylling på får, har lumre undertoner?

11/4/10

Om at komme til at gøre skade på sine børn

Top 5, over skader jeg ved uheld har påført mine børn:
1. Holdt et selvfedt lille foredrag for Ninjaman, om hvor engageret og nærværende en barselsmor jeg ville være denne gang, og tabte i det samme min mobil ned i fjæset på sovende, helt nyfødte, superbaby…
2. Nygravid med barn nr tre, tørrede jeg numse på barn nr et, og blev akut ramt af kvalme. Ville jo ikke kaste op på hende, så drejede lynhurtigt rundt – og kastede op udover lille 1 år gamle barn nr to, der stod bag mig. Hun sagde glad:”hov!” – med opkast dryppende fra håret…
3. Ammede superbaby i søvn i sofa, lagde hende forsiiiiiiigtigt fra mig – og væltede indholdet af en skål pistacienødder ud over hendes ansigt
4. Demonstrerede for min kusine hvor nemt det var at putte baby i bæreslyngen, men fik lagt hende lidt galt, glemte hun var der, og knaldede hendes hoved ind i dørkarm
5. Superbaby vågnede mens jeg var hos frisør, og kom ind og sad på skødet, mens jeg blev føntørret. Jeg ville lige vise frisøren hvor god en mor jeg var, og løftede superbaby op til en flyvetur – uden at bemærke den lampe der hang lige over mit hoved, som jeg dunkede hendes babyknold op i…

Ja – mine børn burde gå med hjelm hele tiden..